Kære studerende - velkommen til Danmarks største psykiatriske hospital

Hvert år byder vi velkommen til over 1.300 sygeplejerskestuderende. Vi oplever altid et godt og berigende samarbejde med de studerende, og derfor er vi også stolte over, at vores akutmodtagelse i Glostrup i år fik de sygeplejestuderendes pris som Region Hovedstadens bedste praktiksted. 

Som studerende bliver du en del af en stor organisation med 5.000 medarbejdere, som årligt behandler ca. 50.000 patienter. Der er i alt otte psykiatriske centre og ét Børne- og Ungdomspsykiatrisk center i Region Hovedstaden.

Vores ambition er, at du i løbet af din tid hos os får en masse brugbar, praksisnær viden og bliver smittet med den faglige passion, der kendetegner hverdagen i psykiatrien. 

Du kan finde information om de enkelte centre, og hvad du kan forvente af din tid hos os på henholdsvis 3. og 6. semester. Vi håber indholdet vil skærpe din interesse og nysgerrighed for psykiatrisk sygepleje og behandling. 

Vi ønsker dig et godt uddannelsesforløb her hos os. Vi glæder os til at møde dig.