Velkommen til Psykiatrisk Center Amager

Psykiatrisk Center Amager er landets ældste psykiatriske hospitalsafdeling. I 1875 blev den psykiatriske afdeling etableret på Kommunehospitalet på Øster Farimagsgade.

Læs mere om Psykiatrisk Center Amager her.

Psykiatrisk Center Amager ligger på Digevej, og blev etableret i 2001/2002 i nyopførte bygninger nær Ørestaden og med Amager Fælled som nabo. Centeret har 129 sengepladser – alle med enestuer. Centeret behandler voksne og består af døgnafsnit, ambulatorier og enheder med tværgående funktioner. De 129 sengepladser fordeler sig på 71 intensive sengepladser, og 58 åbne sengepladser. 
Centerets ambulatorier er placeret på Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej.

Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der dækker Amager (uden Christianshavn), Vesterbro og Sydhavnen. Centeret har en tværfaglig medarbejdergruppe på ca. 500 ansatte. Ud over sundhedsfaglige medarbejdere er der i mange afsnit ansat Recovery-mentorer. Centeret arbejder ud fra en personcentreret tilgang med fokus på empowerment og Recovery. I afsnittene arbejdes overordnet ud fra en kognitiv, miljøterapeutisk tilgang.
 

Enheder og afsnit på centeret

  • Akutte modtageafsnit og et udekørende akut team
  • Fire intensive døgnafsnit
  • Tre åbne døgnafsnit
  • Et intensivt ældrepsykiatrisk døgnafsnit og ambulatorium
  • Et botilbudsteam
  • ​Psykiatriske ambulatorier på Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej
  • Et OPUS-team
  • Et gadeplansteam
  • Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse


Psykiatrisk Center Amagers adresser 
Digevej.jpgDigevej 110

Hans Bogbinders Allé.jpg
Hans Bogbinders Allé 3

Gl Kongevej 33.jpg
Gl. Kongevej 33