Det siger de studerende




Laura B., tidligere 3. semester studerende:

"Jeg havde en del fordomme om psykiatrien, før jeg startede. Jeg troede, at folk med psykiske lidelser var utilregnelige, ubehagelige og uhyggelige. Jeg havde ingen erfaring med psykiatrien, og derfor havde jeg heller ikke rigtig nogle forventninger til, hvordan det ville blive - bortset fra de skræmmende patienter selvfølgelig. 

Nu har jeg lært, hvor vigtig kommunikation og relation er for mennesker, der er psykisk sårbare. Hvor vigtigt det er at opbygge en god og stabil relation, der er præget af gensidig tillid og tryghed. Man skaber ligesom et safe space, også som studerende, hvor patienten kan være sig selv og hvor man kan have det rart sammen på et mere uformelt plan. Jeg har også lært, hvor forskellig psykisk sygdom kan se ud. Hvor forskellige steder, mennesker kan være, selvom de har den samme psykiske sygdom. Og sidst har Jeg lært, at patienter med psykisk sygdom er helt almindelige mennesker, der blot har en sygdom, man ikke kan se. Psykiatrien har aflivet alle mine fordomme, og det er jeg rigtig glad for.

 Hvis jeg skal give nogle gode råd til kommende studerende, så vil jeg nævne: Start praktikken med et åbent sind. Sig højt og snak med din kliniske vejleder og underviser om det, hvis du er nervøs eller finder det ubehageligt i klinikken. Vær åben og ærlig, sig til din daglige/kliniske vejleder, hvis du får brug for at tale om en episode - både om de positive og om de negative ting. Tal med dine medstuderende (selvfølgelig med tavshedspligt i mente) om dine oplevelser, og spar med hinanden. De oplever helt sikkert nogle lignende ting! Vær opsøgende og tag initiativ overfor både personalet og patienterne - sådan får du mest ud af klinikken!"

Sigrid, tidligere 3. semester studerende:

"Innen jeg kom i klinik var jeg skuffet og irritert over å ikke ha noe teoretisk undervisning. Jeg følte meg virkelig dum, som gjorde at man også ble usikker og bange for å gjøre noe forkert. Jeg gledet meg enormt meget til psykiatrien da jeg synes det er et spennende felt. Jeg gledet meg til å se hvordan arbeidet var som sykepleierske men også tverrprofesjonelt. 

Jeg har lært vilt meget om det tverrprofesjonelle- hvordan fysioterapeuter kan bidra i behandlingsplanen med trygge rammer og aktiviteter som får pasientene til å leve og føle mestring. 
Jeg har lært at det er viktig å ikke være bange for mennesker som er høje og kraftige. Jeg personlig har ikke vært bange, men etter en situasjon hvor jeg så at personalet måske reagerte, fordi der ikke var en behandlings allianse, men også fordi pt var en stor mann. Det er vigtig å se pasientene som mennesker til tross for deres størrelse, utseende og vokabular. 
Jeg har lært at psykiatrien ikke er en enkel prosedyre eller medisin håndtering. Sykepleieoppgaver i psykiatrien er komplekse og individuelt. Det kan være fra puslespill, til nærvær uten å ta på hverandre- sosialt nærvær, til dypere samtaler om tanker nå, tidligere eller fremtidstanker. 

Nogle gode råd til kommende studerende: Lag en god studieplan hvor du tar for deg viktig litteratur som gjør at du ikke føler deg dum. 
Still spørsmål- det finnes ikke forkerte spørsmål som studerende og hvertfall ikke i psykiatrien hvor alt er kompleks. 
Ta del i miljøet, bli kjent med din utvalgte pasient, men også de andre. Man vil ved observasjon se hvordan de forskjellige sygdommene utfolder seg fra person til person- hvor to med samme diagnose kan ha veldig forskjellige symptomer eller bivirkninger av preparater. 
Om mulig, prøv engasjer deg i hvilke oppgaver man ville fått hvis man var ansatt, prøv deg frem ved dokumentering, forstuegang, stuegang, ved rapport og ved avsnittets aktiviteter. Det gjør at man som studerende føler et større ansvar men også deltakelse."

Laura G., tidligere 3. semester studerende:

"Inden jeg startede i klinik på i psykiatrien på 3. semester, havde jeg gjort mig mange tanker om hvad jeg gik ind til. Jeg havde glædet mig rigtig meget i lang tid, og var spændt på at se hvad det blev til. For mit vedkommende søgte jeg kun lukkede, intensive afdelinger, da jeg ville prøve "det værste af det værste", hvis man kan sige det sådan. Heldigvis kom jeg ind på min 3. prioritet på Rigshospitalet. Jeg havde aftalt med mig selv at gå ind i det med et åbent sind og ikke være bange på forhånd, som nogle af mine medstuderende gav udtryk for at de var. Og det tror jeg har haft en rigtig god indflydelse på mit forhold til patienterne og mine kolleger, samt hvilken opfattelse personalet fik af mig som studerende!

Jeg følte at jeg i de første par uger var på bar bund, mht. psykiatriske diagnoser og at kunne koble det på mine patienter, samt hvad man må sige/ikke må sige, og jeg tænkte tit: "Påvirker jeg den her patients psyke negativt, ved at sige det her?" Her var personalet rigtig gode til at svare på alverdens spørgsmål jeg havde, og de synes det var rigtig fedt at lære fra sig! Mange af dem havde arbejdet i psykiatrien i mange år, og havde masser af guldkorn at give. Så SPØRG, SPØRG, SPØRG!

Derudover har jeg også lært mine grænser at kende ift. patienterne. F.eks. hvordan jeg kan sige fra overfor dem, hvis de går for tæt på eller hvordan jeg får "snakket dem ned" hvis de bliver opkørt over noget bestemt. 

Til sidst har jeg lært at man kommer rigtig langt og får dannet gode relationer til sine patienter, hvis man er så afslappet som muligt, og bare er sig selv. Jeg har bragt rigtig meget humor med ind i dagligdagen og i min daglige gang med patienterne, og jeg har kunnet mærke at det får både mig selv, men også min patienter til at slappe mere af. I starten var der flere patienter der var utrygge ved mig, kunne jeg mærke, men jo mere af mig selv jeg bragte ind i arbejdet, jo mere gav de også af sig selv.

Et par gode råd til kommende studerende kunne være: Hvis du kan, så gå ind i det med et åbent sind og ikke frygt psykiatrien, der bliver passet rigtig godt på dig, uanset hvilken afdeling du kommer ind på. Vær nysgerrig, stil spørgsmål og vær 100% dig selv. Så kommer du længst. 🙂

Redaktør