Formål
Funktionsanalyse er et de vigtigste redskaber i KAT og kan bruges i stort set alle sammenhænge, fordi al adfærd har en funktion ("People do things for good reasons").
Funktionsanalysen
hjælper til at undersøge og forstå patientens reaktioner og uhensigtsmæssige handlemønstre
i specifikke situationer, og den kan motivere patienter til at ændre disse mønstre. Funktionsanalysen
hjælper desuden kontaktpersoner og MT til at udvælge specifikke interventioner
og metoder til ændring af uhensigtsmæssige mønstre.

Vejledning
- Patienten kan enten interviewes kolonne for kolonne, eller der kan i løbet af samtales noteres de rigtige steder på skemaet, som gennemgås senere sammen med patienten. Patienten kan også udfylde skemaet selv, hvis han/hun er socialiseret til metoden.
- Først laves en situationsanalyse af en specifik situation.
- Adfærden beskrives konkret, nøgternt og præcist ("Hvad gjorde du?).
- Patientens hensigt med adfærden afdækkes ("Hvad ville du opnå ved at gøre det?).
- Bagefter undersøges de kortsigtede positive og negative konsekvenser af patientens adfærd ("Hvilke positive og negative konsekvenser havde adfærden?).
- Til sidst undersøges de langsigtede konsekvenser af adfærden.
- NB! Det er de negative konsekvenser ved adfærden, der kan øge motivationen for at ændre adfærd.
Tips
- Arbejd med én situation ad gangen og funktionen af én specifik adfærd i én specifik situation.
- Fremhæv, at der altid er en årsag til, at vi handler, som vi gør – og at vi derfor er nysgerrige på de gode grunde til patientens adfærd.
- Du kan bremse motivationen for at arbejde med adfærden, hvis du bedømmer patientens adfærd (husk validering).
- Det er vigtigt, at funktionsanalysen leder frem til, at patienten fremover kan gøre noget andet i lignende situationer og dermed reducere de negative konsekvenser af sin adfærd.
Eksempler

