Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​

Problemløsning

Formål

Ofte kan patienter have vanskeligheder med at løse problemer. Det kan skyldes, at de mangler færdigheder til at løse problemer på en god måde - fx kommunikative eller sociale færdigheder.

Metoden er en træning i problemløsning, og der sigtes mod, at metoden bliver så indarbejdet, at patienten kan anvende den på egen hånd i hverdagen.

​Vejledning

  • ​​Først undersøges, hvad problemet (eller målet) er. Problemet (eller målet) beskrives så klart og præcist som muligt.
  • ​Brainstorm på måder at løse problemer på
  • Undersøg fordele og ulemper ved hvert forslag
  • Patienten vælger den løsning, som han/hun synes på den enkleste måde løser problemet helt eller delvist
  • Planlæg, hvordan løsningen kan gennemføres. Der stilles spørgsmål til fx "Hvilke ressourcer patienten har brug for", "Er der barrierer ift. at kunne gennemføre løsning", "Har patienten behov for at træning i løsning (fx rollespil med miljøterapeuten)"?
  • Patienten gennemfører løsning
  • Resultatet evalueres. Der stilles spørgmål til fx "Er der noget der skal ændres, for at det vil fungere bedre næste gang?".

​Tips

  • ​​Der kan anvendes arbejdsblad til problemløsning (skema 41 ).

Eksempel 

Trin 1 – Hvad er problemet (eller målet)?

Stands op og tænk et øjeblik. Hvordan foregår problemløsning?
Forsøg at beskrive problemet eller målet så klart som muligt:
Patienten har modtaget 2. rykker for ubetalt regning for internet. Har ikke råd til at betale regning.


Trin 2 – På hvilke måder kan problemet løses?

Skriv alle idéer ned. Tænk ikke på fordele og ulemper nu.

a)      Ringe til selskab og bede om en afdragsordning​

b)      Sende mail til kundeservice og bede om en afdragsordning

c)      Spørge bror om at låne penge til at betale regning​

Trin 3 – Fordele og ulemper ved hvert forslag

Gå hurtigt gennem listen. Tag de vigtigste fordele og ulemper op.

a)     
+ Jeg kan klare det selv
​- Jeg skal tale med fremmed person

b) 
+ Jeg kan klare det selv og skal ikke tale med fremmed person
- Jeg skal vente længere tid på at få svar

c)      

+ Jeg får betalt regning nu
- bror har svært ved at få økonomi til at hænge sammen


Trin 4 – Vælg den løsning, som på den enkleste måde løser problemet helt eller delvist.

 a) Ringe til selskab og bede om en afdragsordning


Trin 5 – Planlægning

Hvordan kan løsningen gennemføres? Hvilke ressourcer har du brug for? Hvilke besværligheder må klares? Har du brug for træning?

  • Trin 1: Rollespil opringning til kundeservice
  • Trin 2: Det vil være rart, hvis min støtte kontaktperson er der, når jeg skal ringe.
  • Trin 3: Ringe og lave aftale med ham.​


Trin 6 – Hvad forpligter du dig til?

Ringe til kundeservice


Trin 7 – Evaluering

  • Giv dig selv anerkendelse for dine anstrengelser. Gennemgå, hvad der eventuelt kan forandres for at opnå et bedre resultat næste gang.
  • Det gik godt. Jeg talte med en venlig medarbejder som gerne ville hjælpe med at lave en aftale.
  • ​Jeg var glad for, at jeg klarede det selv, selvom det var svært.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden