Parterne har aftalt, at tværsektorielle netværksmøder, herunder brug af den fælles skabelon for tværsektorielle netværksmøder, er den samarbejdsform, der bruges i det tværsektorielle samarbejde. Der kan anvendes forskellige metoder og tilgange til at facilitere mødet.
Det er den instans, der varetager mødet som mødeleder, der vælger metoden og stiller
medarbejdere med de rette kompetencer til rådighed til at lede mødet. Mødeafholdelsen
skal dog ske under hensyntagen til et rimeligt ressourceforbrug svarende til et almindeligt
tværsektorielt netværksmøde.
Hvad er et tværsektorielt netværksmøde?
Det er et tværsektorielt netværksmøde, når minimum en kommunal og en regional medarbejder og evt. andre fra borgerens professionelle netværk mødes med borgeren og eventuelt dennes pårørende. Målet er at koordinere aftaler og planer, herunder borgerens behov for behandling og kommunal støtte.
Generelt om tværsektorielle netværksmøder
Tværsektorielle netværksmøder understøtter et velkoordineret forløb for både ambulante
forløb og forløb under indlæggelse. På tværsektorielle netværksmøder drøfter borgeren,
dennes netværk og de forskellige aktører sagen og kan indgå aftaler om forløbet. Borgeren og evt. de pårørende eller øvrige netværk kan altid deltage i netværksmødet, hvis borgeren ønsker det.
Et tværsektorielt netværksmøde kan holdes på ethvert tidspunkt i et udrednings- og behandlingsforløb, når enten borgerens kommune eller det psykiatriske center vurderer, at
der er behov for det.
Et tværsektorielt netværksmøde kan også holdes på initiativ af borgeren, hvis kommunen
og det psykiatriske center er enige i, at der er behov for et netværksmøde. Hvis borgeren
samtykker, kan de pårørende eller øvrige netværk opfordre til, at der holdes et tværsektorielt netværksmøde. Sådanne ønsker bør som hovedregel kommes i møde, men kan i særlige tilfælde afslås på baggrund af en konkret, faglig vurdering. Parterne bør prioritere at
deltage i de tværsektorielle netværksmøder.
Alment praktiserende læge kan inviteres til at deltage i det tværsektorielle netværksmøde,
hvis lægen mener, det er fagligt relevant og lægen har mulighed for at deltage. Den praktiserende læges deltagelse sker altid efter dialog med denne. Hvis alment praktiserende
læge deltager i det tværsektorielle netværksmøde, honoreres det efter gældende overenskomst3.
Fælles skabelon for tværsektorielle netværksmøder
Kommunerne i Region Hovedstaden og Region Hovedstadens Psykiatri har udarbejdet en
fælles skabelon for tværsektorielle netværksmøder. Netværksmødeskabelonen kan tilgås her.
Skabelonen for tværsektorielle netværksmøder kan både bruges til mindre afgrænsede
problemstillinger eller større og mere komplicerede udfordringer, fx ved samtidig psykisk
sygdom og misbrug. I sådanne tilfælde bruges skabelonen til netværksmøder og fungerer
som en Koordinerende Indsatsplan.
Hvis borgeren er indlagt på et døgnafsnit, er der mulighed for at indholdet i en eventuel udskrivningsaftale eller koordinationsplan kan afklares på et netværksmøde4
.
Netværksmødeskabelonen sikrer en systematisk og struktureret afvikling af et tværsektorielt netværksmøde.
Der er følgende elementer i skabelonen:
- dagsorden/formål
- oversigt over deltagerne i mødet, herunder bl.a. konkrete kontaktoplysninger på
mødedeltagerne
- oversigt over de konkrete aftaler, der blev lavet på mødet, herunder hvem der er
ansvarlig og hvilken frist, der er i forhold til aftalen
- der skal tages stilling til, om der er brug for et opfølgningsmøde
- en kort vejledning til de enkelte elementer i skabelonen
Hvordan holdes et tværsektorielt netværksmøde?
Den part, der inviterer til netværksmøde, skal så vidt muligt inden mødet have talt med
borgeren og evt. pårørende om ønsker og forventninger til mødet og på den baggrund beskrive formålet med mødet. Beskrivelsen af formålet bliver også dagsordenen for mødet.
Beskrivelsen af formålet med mødet angiver de problemstillinger, der ønskes drøftet på
mødet, og giver et fingerpeg om, hvilke deltagere/kompetencer fra både kommune og psykiatrisk center, der er behov for på mødet.
I mere komplicerede sager er det vigtigt, at parterne har afklaret, hvordan der kan sikres
tilstrækkelig beslutningskompetence på mødet. Det kan evt. ske ved en forudgående forventningsafstemning.
For at sikre at der er et begrænset antal mødedeltagere, og at mødet kan holdes indenfor
en overskuelig tidsramme, er det vigtigt at begrænse antallet af mødedeltagere så meget
som muligt.
Når mødet begyndes, skal det afklares, hvem der er mødeleder, referent og tovholder. Det
anbefales at mødeleder og referent ikke er den samme person5. Det kan også afklares inden mødet.
Der skal under mødet udarbejdes et kort referat i netværksmødeskabelonen, der allerede
er udfyldt med beskrivelsen af mødets formål. Referatet beskriver de aftaler, der bliver indgået6.
Beskrivelsen af aftalerne i skabelonen udgør referatet fra mødet og sikrer, at alle parter
ved, hvad der er aftalt på netværksmødet. De ved også, hvem der skal følge op på de aftaler, der er indgået, og hvornår det, der bliver aftalt, skal være sat i gang eller færdigt. Udgangspunktet er, at de deltagende parter modtager referatet. Skal referatet gives til andre,
fx egen læge, skal borgeren give samtykke til det.
Hvis deltagerne i mødet ikke selv har beslutningskompetence, skal de sikre, at der igangsættes nødvendige tiltag i kommunen eller det psykiatriske center, så de aftaler, der er lavet, kan føres ud i livet.
Det er også vigtigt, at mødedeltagerne efter mødet orienterer relevante parter i eget bagland om de aftaler, der blev lavet på mødet.
Mødeform for tværsektorielle netværksmøder
Netværksmøder kan afholdes som fysiske møder, videomøder, telefonmøder eller lign.
Den, der inviterer til netværksmøde, skal sammen med borgeren vurdere, om mødet kan
holdes virtuelt, eller om der er brug for et fysisk møde. Det vil være muligt at holde mødet,
hvor nogle parter deltager fysisk, andre virtuelt.
Der er en vejledning, der beskriver fremgangsmåden, når der holdes virtuelle netværksmøder. Vejledningen kan ses her.
Der er gode erfaringer med brugen af virtuelle, tværsektorielle netværksmøder, som fx kan
gøre mødeplanlægningen mere smidig, ligesom det vil lette adgangen for, at praktiserende
læger kan deltage i mødet, hvis der er behov for det.
3 Socialmedicinsk samarbejde, jvf. § 87.
4 Det fremgår af Psykiatrilovens § 13 a, at overlægen har ansvaret for, at der for patienter, som overlægen er bekendt med
modtager støtte i henhold til afsnit V i lov om social service som følge af nedsat psykisk funktionsevne, inden udskrivning
indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling og de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.
Det fremgår af Psykiatrilovens § 13 b, at hvis en patient, der er omfattet af § 13 a, ikke vil medvirke til indgåelse af en udskrivningsaftale, har overlægen ansvaret for, at den psykiatriske afdeling i samarbejde med de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. udarbejder en koordinationsplan for de behandlingsmæssige og sociale tilbud til
patienten.
5 I de tilfælde, hvor referatet indeholder aftaler om selve den psykiatriske behandling eller medicinering, skal den del af referatet skrives af en sundhedsfaglig medarbejder.
6 I de tilfælde, hvor borger tager initiativ til netværksmøde, skal den part, som borgeren henvender sig til, sørge for i samarbejde med borgeren at udarbejde
dagsorden. Denne part er ligeledes ansvarlig for at rollefordelingen ift. mødeledelse, referent og tovholder på mødet aftales.