Ny episode af Videnskabens veje: Kan big data være med til at forbedre behandling af skizofreni

​​Flere end 2.300 har allerede lyttet til Videnskabens veje, og nu kan du høre vores nyeste episode, hvor vi taler med overlæge Bjørn Ebdrup fra Psykiatrisk Center Glostrup om, hvordan big data bruges til at finde nye behandlingsmuligheder til patienter med skizofreni.

Vent...

​Kunstig intelligens og big data spiller en stadig større rolle i forskningen i sundhedsvæsnet - også i de psykiatriske specialer. Det kan bruges til at finde mønstre og sammenhænge i store mængder af data, der kan gøre os klogere på, hvordan psykiske sygdomme udvikler sig, og hvordan man bedst behandler dem.

På Psykiatrisk Center Glostrup forsker man i skizofreni og her spiller big data en afgørende rolle. For eksempel til at kunne finde nuancer af sygdommen, så behandlingen kan blive endnu mere målrettet. Håbet er, at man i de kommende år vil kunne finde nye veje til at behandle patienter, der har meget lidt eller ingen gavn af den medicin, der findes i dag.

Du kan høre podcasten direkte ved at klikke på nedenstående billede eller finde 'Videnskabens veje' i din favorit podcast-app på din smartphone (Apple Podcasts eller anden podcast app), hvor du også kan abonnere på podcast-serien, så nye afsnit automatisk bliver tilgængelige, når de publiceres.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor