Første udbud på Ny Psykiatri Bispebjerg

​Arkitekterne er tæt på at være færdige, og nu skal entreprenørerne på banen. 

Vent...

Byggeriet af Københavns nye psykiatri på Bispebjerg går i gang senere på året, og Region Hovedstadens Psykiatri sender nu, som det første, entreprisen på byggemodning i udbud.

Prækvalifikationen har tiltrukket sig stor interesse, og bygherren har udvalgt fem entreprenørfirmaer til at afgive tilbud. Det er Arkil A/S, Barslund A/S, Hoffmann A/S, M.J. Eriksson A/S og NCC Danmark A/S.

De bydende har nu frem til maj til at regne tilbud på opgaven, der skal udføres i to etaper. I første omgang byggemodnes arealet bag ved Lersø-komplekset, hvor der frem mod 2021 skal opføres ny psykiatrisk akutmodtagelse, fire sengeafsnit, ECT-klinik, administration mv. Efterfølgende nedrives de eksisterende bygninger på naboarealet ud mod Tuborgvej for at give plads til byggemodning på etape 2, som føjer yderligere 136 sengestuer til Ny Psykiatri Bispebjerg.

Byggeriet udføres i fag- og storentreprise, og allerede i næste måned indbyder Region Hovedstadens Psykiatri interesserede entreprenører til at lade sig prækvalificere. Der er planlagt licitation på de otte resterende entrepriser i det tidlige efterår, så byggeriet kan gå i gang inden udgangen af 2019. 

Byggemodningen forventes igangsat inden sommerferien 2019.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor