MED-Organisation

​MED-organisationen i Region Hovedstaden er en sammenhængende struktur af MED-udvalg, der afspejler regionens ledelsesniveauer.​

​​​​​​

I regionens MED-udvalg sidder ledelses- og medarbejderrepræsentanter, hvis kompetence og opgaver svarer til det pågældende ledelsesniveaus beføjelser og ansvar.​​

Niveauerne i regionens MED-organisation 

  • Niveau 1: Region H MED-udvalg, der dækker hele regionen 
  • Niveau 2: Virksomheds-MED-udvalg på hver af de 15 virksomheder i regionen - herunder Psykiatrien 
  • Niveau 3: Lokale MED-udvalg, der dækker det lokale niveau på for eksempel et psykiatrisk center eller et socialt tilbud. Der er også mulighed for at etablere underniveauer til det lokale niveau. 
  • ​​Niveau 4: Eventuelle underniveauer til det lokale niveau.

Enstrenget og tostrenget struktur

På niveau 1 og 2 er samarbejds- og arbejdsmiljø-/sikkerhedsudvalg lagt sammen. Formålet med den enstrengede struktur er at styrke arbejdsmiljøarbejdet og at skabe helhed og sammenhæng mellem samarbejds- og arbejdsmiljøområdet på den enkelte arbejdsplads og på tværs af de tre niveauer.

På det lokale niveau 3 i de enkelte centre og tilbud har man haft mulighed for at vælge mellem en enstrenget og tostrenget struktur. I den tostrengede adskilles samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg. Valget sker efter vejledning fra virksomheds-MED-udvalget.

For en nærmere beskrivelse af Region Hovedstadens MED-organisation - Se MED-aftalen

​​​​

Redaktør