Introduktion - fælles, lokal og individuel

​​For at sikre, at du føler dig 'ventet og velkommen', kommer du igennem et skræddersyet introduktionsforløb i Region Hovedstadens Psykiatri. ​

På din første arbejdsdag starter du med en fælles introduktion for alle nye medarbejdere. Her får du lejlighed til at møde en repræsentant fra direktionen og en patient. Herefter foregår introduktionen ude på de enkelte centre og arbejdspladser. Inden du starter får du et brev og et introduktionsprogram med alle de prak­tiske oplysninger, du har brug for.

Som led i introduktionsforløbet indbydes du til en opfølgende samtale ca. 8 uger efter, du er startet. Her drøft­er du og din nærmeste leder​ din første tid på jobbet. ​

Som ansat i RHP, er det vigtigt, at du anvender intranettet løbende til at holde dig opdateret på det nyeste i organisationen. Dette er nemlig kernen i vores interne kommunikation.

Sig det ​højt!​

Det er værdifuldt med nye medarbejdere, der kommer med friske øjne. Så udover, at det altid er godt at spørge, hvis der er noget, du er i tvivl om, så spørg endelig også ind til proce­durer, retningslinjer mv., som vi for længst har glemt begrundelsen for.

Du skal altid give udtryk for din undren og hjælpe os med at sætte spørgsmålstegn ved gamle rutin­er. Nogle rutiner fungerer rigtig godt, mens andre trænger til at blive udfordret, revideret eller måske helt fjernet. Vi vil gerne have at vide, hvor vi kan forbedre os, så vi hele tiden kan give patienten den bedste behandling.​

Fokus, foren​kl​ing og forbedring:​ Læs mere om ​dét at være en del af en forbedringskultur.

Redaktør