Konklusionerne stammer fra en undersøgelse publiceret i Schizophrenia Research. 

Ifølge førsteforfatteren Funda Orhan, fra Karolinska Instituttet i Stockholm, blev dopamin-hypotesen ved skizofreni formuleret for mere end 50 år siden, men tidligere forsøg på biokemisk at påvise, at dopaminkoncentrationen var øget i spinalvæsken mislykkedes.

Der har dog været indirekte evidens for dette ved billeddiagnostiske teknikker, såsom positron emission tomography (PET), som viser ændringer i dopaminfunktionen ved skizofreni. Den veldokumenterede effekt af antipsykotiske præparater, som blokerer dopamin D2-receptorer understøtter også hypotesen, skriver forfatterne. 

I studiet identificerede forfatterne 40 personer med en første psykotisk episode. De blev i starten af forløbet, og igen efter halvandet år, vurderet med en række kliniske rating scales og fik analyseret deres spinalvæske. 

Forskerne rekrutterede også 20 raske kontrolpersoner, hvis spinalvæske ligeledes blev analyseret. 

Der blev anvendt moderne og meget sensitive kromatografi-teknikker til analyserne. 

Dopamin og dets metabolitter kunne påvises hos 65% af deltagerne med skizofreni og hos 50% af kontrolpersonerne. 

I forhold til kontrolpersonerne, var koncentrationen af dopamin og metabolitter signifikant højere blandt deltagerne med skizofreni. 

Derudover fandt forskerne en positiv korrelation mellem dopaminkoncentration og sværhedsgrad af symptomerne, herunder kognitive funktioner.

"Vi har nu for første gang direkte evidens for, at der er øget dopaminkoncentration i spinalvæsken hos personer med en første episode psykose", skriver de. "Denne observation understøttes af korrelationen mellem koncentration af dopamin på den ene side og sygdomssværhedsgrad, kognitive dysfunktioner og symptombillede på den anden side".