Antipsykotika har beskeden effekt på nogle autismesymptomer

​To antipsykotiske præparater er de eneste, der har en vis, men dog beskeden effekt på en af autismens kernesymptomer – begrænsede og gentagne adfærdsmønstre. Alle andre præparater har ikke nogen virkning, ifølge den mest omfattende metaanalyse over emnet.

​Konklusionerne er fra en artikel publiceret i Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry.

Ifølge førsteforfatteren Melissa Zhou, fra Yale University School of Medicine i New Haven, USA, er begrænsede og gentagne adfærdsmønstre (restricted, repetitive patterns of behaviour, RRB, blandt kernesymptomerne hos personer med autisme.

"Der findes ingen godkendt medicinsk behandling [i USA] for RRB", skriver forfatteren.

Tidligere metaanalyser over emnet har ifølge forfatteren en række begrænsninger.

I nuværende studie indsamlede forfatterne data fra både publicerede og ikke-publicerede undersøgelser.

De identificerede 64 randomiserede undersøgelser med i alt 3.499 deltagere.

Syv undersøgelser vurderede effekten af antipsykotika (651 deltagere), og syv undersøgelser (631 deltagere) vurderede effekten af antidepressiva på RRB hos personer med autisme.

Derudover fandt forskerne undersøgelser der vurderede effekten af methylphenidat, oxytocin, naltrexon, atomoxetin, secretin, N-acetylcystein, D-vitamin, bumetanid, divalproex, guanfacin og folsyre, blandt andre.

Aripiprazol og risperidon var de eneste præparater, som havde en statistisk signifikant effekt på RRB, men forfatterne vurderer, at den kliniske relevans er uklar.

"De har i bedste fald kun en beskeden gunstig effekt i behandlingen af RRB hos personer med autisme", konkluderer de.


Redaktør