Resultaterne
blev publiceret i JAMA Psychiatry.
Ifølge førsteforfatteren Toshi
Furukawa, fra Kyoto University Graduate School of Medicine, i Kyoto, Japan, er
evidensgrundlaget for vurdering af antipsykotikas effektivitet ved
behandlingsstart, på tværs af forskellige sygdomssværhedsgrader, spinkelt.
I studiet identificerede forfatterne seks randomiserede undersøgelser.
Tre undersøgte antipsykotikas effekt ved akut skizofreni, og de øvrige tre
vurderede effekten af antipsykotika hos skizofrenipatienter med hovedsagligt
negative symptomer. Opfølgningsperioden varede op til seks
uger.
Sværhedsgraden af symptomerne blev målt ved hjælp af Positive
and Negative Syndrome Scale (PANSS; hvor scoringer kan variere mellem 30 og
210) og Scale for the Assessment of Negative Symptoms (SANS; scoringer
mellem 0 og 125).
For begge patientgrupper fandt forskerne en klar og
signifikant association mellem den initiale sværhedsgrad af symptomerne (det vil
sige lige før behandlingsstart) og behandlingseffekten.
De patienter, der
var svært medtaget af symptomerne, med en PANSS score på 116, havde den største
effekt af behandlingen, med et gennemsnitligt fald på 24 points. For patienterne
med moderat eller let symptomsværhedsgrad (PANSS på 75 hhv. 58) var faldet på 14
henholdsvis 10 points.
Ifølge forskerne skal man behandle 12 patienter
med en PANSS på 50 for at få en klinisk relevant respons (det vil sige,
number needed to treat eller NNT = 12). PANSS på 70 og 80 svarer til en
NNT på 6 og 4, henholdsvis.
Blandt de patienter der især havde negative
symptomer, havde de sværest medtagne (SANS på 85) den største symptomreduktion,
med et fald på 10 points, mens mindre medtagne patienter havde mere beskedne
symptomreduktioner (fald på 6 hhv. 2 points).
NNT faldt ligeledes markant
med stigende symptomsværhedsgrad. Patienter med en SANS på 50 svarede til et NNT
på 150, mens SANS på 60 og 90 svarede til NNT på 16 henholdsvis
5.
Forskerne anbefaler, at man nøje skal vurdere den lavere forventede
effekt hos patienter med milde skizofrenisymptomer i forhold til risikoen for
bivirkninger. De påpeger også, at resultaterne kun omfatter den initiale
behandlingsperiode, og ikke kan bruges til at forudsige effekten af den
langvarige forebyggende antipsykotiske behandling.