​​

Antipsykotisk behandling kan miste effektivitet hos nogle patienter

​Lidt over halvdelen af personer med debuterende symptomer på skizofreni bliver genindlagt på grund af forværring af de psykotiske symptomer. Antipsykotisk behandling synes mindre effektiv efter det andet tilbagefald. ​

Konklusionerne stammer fra en artikel publiceret i Lancet Psychiatry.
 
”Man kender ikke de antipsykotiske doseringer, som har den højeste sandsynlighed for at forebygge tilbagefald hos patienter med debuterende skizofreni”, skriver førsteforfatteren Heidi Taipale, fra University of Eastern Finland i Kuopio.
 
I nuværende studie identificerede forskerne 5.367 patienter som i perioden fra 1972 til 2014 blev indlagt med en første episode af skizofreni og som var 45 år gamle eller yngre. De fleste (64 %) var mænd.
 
Forskerne indsamlede patienternes data fra forskellige landsdækkende registre, fra 1. indlæggelse og over en periode på 5 år, eller indtil den 5. genindlæggelse på grund af psykotiske symptomer (defineret som tilbagefald).
 
Lidt over halvdelen af patienterne (57 %) blev i opfølgningsperioden genindlagt på grund af tilbagefald.
 
Blandt disse patienter steg den gennemsnitlige antipsykotiske dosis (opsummering af samtlige antipsykotiske præparater, som patienterne var i behandling med) gradvist fra 1,22 DDD (defineret døgndosis = gennemsnitlige vedligeholdelsesdøgndosis) før den første genindlæggelse til 1,56 DDD før den 5. genindlæggelse.
 
I forhold til de patienter, der ikke fik antipsykotisk medicin, havde patienterne i antipsykotisk behandling en 58% lavere risiko for første genindlæggelse. Risikoen var dog kun 22% lavere efter den anden genindlæggelse. ”Dette peger på, at der er tale om en markant mindre effektivitet [af den antipsykotiske behandling]”, skriver forskerne.
 
Blandt de patienter, der var i antipsykotisk behandling, var den laveste genindlæggelsesrisiko forbundet med standard dosering (DDD plus eller minus 10%) før men ikke efter den anden genindlæggelse. Både lavere og højere doseringer var associeret med en højere risiko for genindlæggelse.
 
Men efter den anden genindlæggelse var alle doseringer mindre effektive, og der var ingen signifikante forskelle på lav og høj dosis.
 
”Den reducerede effektivitet ved alle doseringer efter det andet tilbagefald tyder på, at det første tilbagefald bør tolkes som en markør for et mere kronisk og sværere sygdomsforløb", konkluderer forskerne.


Redaktør