Konklusionerne er fra en artikel publiceret i JAMA Psychiatry.
 
Ifølge førsteforfatteren Krista Huybrechts, fra Brigham and Women’s Hospital i Boston, er psykiske lidelser hyppigt forekommende blandt kvinder i den fertile alder, og antipsykotisk behandling kan være et centralt element i behandlingen.
 
Men idet gravide som regel er udelukket fra kliniske randomiserede undersøgelser, er viden om sikkerhed vedrørende antipsykotisk behandling i graviditeten meget begrænset.
 
I studiet analyserede forskerne data fra i alt 6,5 millioner graviditeter i Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige og USA mellem 1996 og 2018.
 
Blandt disse var der 21.751 kvinder, som fik et af de nyere antipsykotika (anden generationsantipsykotika) og 6.371 kvinder, som fik ældre antipsykotika i graviditetens første trimester.
 
Blandt de kvinder, der ikke fik antipsykotika, var hyppigheden af misdannelser 2,7%.
 
Blandt de kvinder, der ikke fik antipsykotika, men havde en psykisk lidelse var hyppigheden af misdannelser 3,7%.
 
Kvinder der fik et ældre præparat (førstegenerationsantipsykotika) havde en hyppighed af misdannelser på 3,1%.
 
Kvinder der fik et nyere præparat (andengenerationsantipsykotika) havde en hyppighed af misdannelser på 4,3%.
 
Efter at man tog højde for faktorer såsom alder, somatiske lidelser og andre typer medicin, samt mængden af data for hver misdannelse, fandt forskerne ingen øget risiko for misdannelser, undtagen for læbe-ganespalte ved olanzapin-behandling (relativ risiko: 2,1). Der var også en let øget risiko for andre misdannelser, men disse var forbundet med stor statistisk usikkerhed.
 
Forskerne vurderer, at disse positive resultater bør bekræftes i fremtidige undersøgelser.
 
”De samlede resultater peger i retning af, at antipsykotika ikke er en vigtig årsag til misdannelser”, konkluderer de.