Antipsykotisk dosis til langvarig behandling af skizofreni bør nok ikke reduceres til under anbefalet dosis for den akutte

​Konklusionen er fra den største metaanalyse, der sammenligner anbefalede doseringer af antipsykotika med reducerede doseringer ved vedligeholdelsesbehandling af skizofreni.

​Metaanalysen blev publiceret i Lancet Psychiatry.

Ifølge førsteforfatteren Mikkel Højlund, fra Psykiatrien Aabenraa og Syddansk Universitet, kan dosisreduktion af antipsykotiske præparater ved langvarig behandling af skizofreni være ønskelig, med henblik på at minimere bivirkninger.

"Men evidensen for denne strategi er uklar", skriver forfatteren.

Sammen med forskere fra 4 andre lande gennemgik forfatteren den eksisterende litteratur om emnet. De søgte randomiserede undersøgelser, der inkluderede voksne med skizofreni eller skizoaffektiv lidelse, som varede mindst 24 uger, og som sammenlignede mindst 2 doser af det samme antipsykotikum.

Alle undersøgelserne havde rekrutteret deltagere, der var i stabil behandling. Undersøgelser med blandt andet behandlingsresistent skizofreni eller førstegangspsykose blev ekskluderet.

Som reference for den anbefalede dosering anvendte forskerne International Consensus Study, som blev publiceret i 2010 (Gardner et al, American Journal of Psychiatry).

De identificerede 24 randomiserede undersøgelser med i alt 3.282 deltagere. De fleste deltagere (66%) var mænd. Deltagerne var i gennemsnit 38 år gamle.

I forhold til standard dosering (som anbefalet i reference-studiet), havde de deltagere, der fik dosis reduceret til en lav dosis (defineret som 50-99% af den lavere grænse af standard dosis) en 44% øget risiko for tilbagefald. De havde også en 12% højere risiko for at stoppe behandlingen (uanset årsag).

De deltagere, der fik deres dosering reduceret til en meget lav dosis (mindre end 50% af den lavere grænse af standard dosis), havde en endnu højere risiko for tilbagefald (72% i forhold til standard dosering) og behandlingsophør (31%).

Undergruppeanalyser, der sammenlignede dobbeltblindede med ikke-blindede undersøgelser, første generation vs. anden generations antipsykotika samt peroral vs. depot behandling viste tilsvarende resultater.

"I den langvarige behandling af skizofreni med mange episoder, bør dosis af den antipsykotiske medicin nok ikke reduceres til under den anbefalede dosis for stabilisering af den akutte fase", konkluderer forskerne. 


Redaktør