Konklusionerne
er fra en artikel publiceret i Journal of Clinical
Psychiatry.
Ifølge førsteforfatteren Henny Visser, fra Mental Health
Care Institute GGZ Centraal, i Ermelo, Holland, er der få og modstridende
forskningsresultater omkring koblingen mellem barndomstraumer og
OCD.
”[Emnet…] er vigtigt på grund af mulige implikationer, om hvorvidt
traumatiske oplevelser i barndommen bør inddrages i behandlingen”, skriver
forfatteren.
I studiet indgik 382 patienter med OCD. De var i gennemsnit
36 år gamle, og lidt over halvdelen (56,5%) var kvinder. Generelt var
sværhedsgraden af deres OCD-symptomer moderat (målt ved hjælp af Yale-Brown
Obsessive Compulsive Scale; YBOCS).
Hovedparten af deltagerne (77,7%)
havde mindst en anden psykiatrisk diagnose. De hyppigste diagnoser var
depression, socialfobi og panikangst.
Sygdommens kronicitet blev vurderet
ved hjælp af Life Chart Interview (LCI), og traumatiske oplevelser i
barndommen blev undersøgt med Structured Trauma Interview (der blandt
andet undersøger forekomsten af fysiske og seksuelle overgreb, og om personen
har været vidne til vold mellem forældrene).
De fleste deltagere (77,2%)
havde oplevet mindst et barndomstraume.
Analyserne viste, at ingen af de
specifikke barndomstraumer var associeret med OCD-symptomernes sværhedsgrad
eller kronicitet. Forskerne fandt heller ikke nogen relation mellem antal af
traumatiske oplevelser og symptomsværhedsgrad.
Til gengæld fandt
forskerne, at der var en signifikant association mellem traumatiske oplevelser i
barndommen og psykiatrisk komorbiditet – især affektive lidelser, misbrug og
spiseforstyrrelser (men ikke angstlidelser).
Forskerne konkluderer, at
man bør være kritisk i forhold til tidligere undersøgelser, der pegede på, at
der er en association mellem barndomstraumer og OCD – især fordi forekomsten af
psykiatrisk komorbiditet kan være en forklaring på denne association.