Resultaterne blev publiceret i Archives of General Psychiatry.
Ifølge Roger Weiss, fra Harvard Medical School, i Boston, er stort set alle undersøgelser om opioidafhængighed baseret på personer, der er afhængige af heroin eller metadon.
”Det er uvist, om resultaterne fra disse undersøgelser kan anvendes på personer, der er blevet afhængige af lægeordinerede morfika præparater”, skriver han.
I studiet blev der på ti behandlingscentre i USA rekrutteret 653 personer, der søgte behandling mod afhængighed af lægeordinerede morfikapræparater.
I en første fase fik alle patienter to ugers behandling med buprenorphin-naloxon, efterfulgt af to ugers nedtrapning og en otte ugers observationsperiode. Patienterne blev endvidere randomiseret til enten at modtage eller ikke modtage rådgivning vedrørende opioidafhængighed.
Efterfølgende indgik alle de patienter, der ikke nåede det primære effektmål (intet eller næsten intet forbrug af morfika), i studiets anden fase. Her fik de 12 ugers behandling med buprenorphin-naloxon, fire ugers nedtrapning og otte ugers observation. Igen blev de randomiseret til enten at modtage eller ikke modtage rådgivning vedrørende opioidafhængighed.
I studiets første fase nåede kun 6,6% af patienterne det primære effektmål, og der var ingen forskelle på succesraterne grupperne i mellem.
Efter den aktive behandling i fase 2 (dvs. efter 12 ugers behandling) nåede 49,7% det primære effektmål; rådgivning havde igen ingen betydning på succesraterne. Men efter nedtrapningen og observationsperioden faldt andelen af patienter, der ikke var afhængige af morfika til 8,6%.
De mest almindelige bivirkninger var hovedpine, forstoppelse og søvnløshed. Blandt de alvorlige bivirkninger var indlæggelseskrævende depression den hyppigste (fem tilfælde i alt; alle efter nedtrapningen af behandlingen).
Ifølge forfatterne betyder resultaterne, at morfika afhængighed kan behandles i den primære sektor – men mere forskning er nødvendig for at afklare hvor længe behandlingen bør vare.