Konklusionerne er fra en artikel publiceret i American Journal of Psychiatry.
 
Det er normalt antaget at ADHD typisk diagnosticeres tidligt i barndommen og vedvarer indtil voksenalderen i cirka 50% af tilfældene.
 
Men ifølge førsteforfatteren Margaret Sibley, fra University of Washington i Seattle, USA, forholder den videnskabelige litteratur sig til, hvorvidt børn med ADHD fortsat opfylder kriterierne for diagnosen eller ej.
 
”De fleste opfølgningsstudier definerer blot remission som ’opfylder ikke kriterierne’ for diagnosen”, skriver forfatteren. ”Der er ikke forsket meget i, hvorvidt der er tale om remission, tilbagefald eller recovery”. Hun påpeger, at man kan have symptomer på ADHD, selvom det ikke er i et omfang, der er nok til at stille diagnosen.
 
Der findes også tidligere forskningsresultater, som vurderede, at en patient var i remission, selvom vedkommende fortsat var i aktiv medikamentel behandling mod ADHD.
 
I nuværende studie fulgte forskerne 558 børn i op til 16 år. Symptomerne blev vurderet ved hjælp af spørgeskemaer til deltagerne, deres forældre og deres lærere, cirka hvert andet år.
 
Omkring 30% af børnene oplevede fuld remission (symptomremission, ingen funktionspåvirkning og ingen behandling i mindst en måned) ved mindst en af opfølgningerne. Men de fleste af disse (60%) oplevede tilbagefald efter den første remissionsperiode.
 
Kun 9,1% af deltagerne oplevede vedvarende remission under studiets forløb, og kun 11% havde et kronisk forløb med vedvarende symptomer.
 
”De fleste deltagere havde fluktuerende symptomer fra barndommen til voksenalderen”, konkluderer forfatterne.