Konklusionen er fra en artikel publiceret i Journal of Affective Disorders.
Ifølge førsteforfatteren Pekka Jylhä, fra National Institute of Health and Welfare, i Helsinki, Finland, er frygten for, at de mest anvendte antidepressiva, de selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI), ændrer ens personlighed, det der gør, at der i befolkningen er en vis modstand mod behandlingen.
Forfatteren påpeger endvidere, at forskningen omkring emnet hidtil har givet modstridende eller ikke entydige resultater.
I studiet blev 237 patienter med depression fulgt i fem år. I perioden blev deres symptomer og personlighedstræk undersøgt flere gange med en række validerede skemaer, blandt andet depressionsskalaer, angstskalaer og Eysenck Personality Inventory.
Forskerne undersøgte variationer i to personlighedstræk: neuroticism (fx. tendens til angst, emotionel ustabilitet) og ekstroversion (fx dominans, energi).
Derefter undersøgte de om variationer i disse personlighedstræk var associeret med ændringer i den antidepressive behandling og med symptomer på angst og depression.
Som forventet fandt de, at lavere scores i depression var associeret med højere scores på ekstroversion og lavere scores på neuroticism. Forfatterne fandt også, at angstsymptomer påvirkede scores på neuroticism – men ikke på ekstroversion.
”Men selvom der var ændringer i personlighedsscores hos mange patienter i løbet af dette femårs studie, var ingen af disse ændringer associeret med ændringer i den antidepressive behandling”, skriver forfatterne.
De vurderer, at hvis den antidepressive behandling påvirkede personligheden, var ændringen så lille, at den ikke var betydningsfuld.
”Det ser ud til [...], at de sygdomme, der behandles med antidepressiva, medfører større variation i personlighedsvurderinger end selve antidepressiva”, konkluderer de.