Digitalt værktøj samler risikofaktorer for psykose

​En vægtet opsummering af 22 selvrapporterede risikofaktorer resulterer i en score, som kan skelne personer med høj risiko for psykose fra dem, der ikke har en høj risiko for psykose. Men evnen til at forudse risikoen for psykose bør undersøges i større studier.

​Konklusionerne er fra en artikel publiceret i Schizophrenia Research

Ifølge førsteforfatteren Dominic Oliver, fra King's College London, kan klinisk intervention hos personer med høj risiko for psykose potentielt ændre sygdomsforløbet ved psykotiske lidelser.

"Der er et klart behov for at øge den prognostiske nøjagtighed af den vurdering, man foretager sig med personer med høj risiko for psykose", skriver forfatteren. "Den kliniske vurdering kan suppleres med biomarkører fra elektrofysiologi, neurokognition, blod, billeddannende teknikker, genetik eller miljø."

Klinisk anvendelse af to klasser af velundersøgte biomarkører, dem der stammer fra billeddannende teknikker og fra genetiske undersøgelser, er begrænset af høje omkostninger og logistiske problemer eller blot af den beskedne medvirken i den overordnede risiko for psykose, forklarer forfatterne.

"Miljødata kan være de mest hensigtsmæssige til at supplere [… ovenstående risikofaktorer], idet ætiologien af psykotiske lidelser omfatter både genetiske og miljømæssige påvirkninger samt deres interaktion", skriver de.

De har derfor udviklet en Psychosis Polyrisk Score (PPS), som er et online spørgeskema med i alt 22 velundersøgte risikofaktorer. PPS inkluderer oplysninger om blandt andet personens etnicitet, familiære dispositioner, faderens alder, livsbegivenheder, tobaks- og cannabisforbrug.

Tilstedeværelse af hver risikofaktor tilknyttes en værdi, som er baseret på tidligere undersøgelser. Beregninger med data fra baggrundsbefolkningen viste, at PPS kunne svinge fra -15 (laveste) til 39,5 (højeste) i forhold til risiko for psykose.

For at teste PPS rekrutterede forskerne 16 personer som var mindst 14 år gamle og med høj risiko for psykose, samt 66 deltagere som raske kontrolpersoner. Der var en signifikant forskel i gennemsnitlig score af de 16 personer med høj risiko for psykose (PPS = 6,2) i forhold til kontrolgruppen (PPS = -1,79).

"PPS-biomarkøren har det teoretiske potentiale til at forbedre identificering af personer med høj risiko for psykose", konkluderer de. De advarer dog om, at fremtidige store internationale undersøgelser er nødvendige for at validere det nyudviklede digitale værktøj.


Redaktør