ECT associeres med laveste mortalitet ved malignt neuroleptikasyndrom

​Generelt er specifikke behandlingstiltag mod malignt neuroleptikasyndrom (en sjælden og alvorlig bivirkning som følge af antipsykotisk behandling) ikke mere effektive end symptomatisk behandling. I sværere tilfælde lader det dog til at specifikke behandlinger såsom bromocriptin og ECT er bedre end symptomatisk behandling. ECT er forbundet med den laveste mortalitet.

​Konklusionerne er fra en artikel publiceret i Acta Psychiatrica Scandinavica.

Ifølge førsteforfatteren Lilli Kuhlwilm, fra University of Ulm i Tyskland, er malignt neuroleptikasyndrom en sjælden bivirkning, som forekommer hos 0,01% til 0,04% af de patienter, som får behandling med antipsykotika.

Patienterne kan frembyde feber, rigiditet, autonom dysfunktion, øget kreatinkinase og leukocytose. "Mortaliteten er høj, mellem 5% og 22%", skriver forfatteren, som forklarer, at tilstandens sværhedsgrad kan være let (bl.a. temperatur på 38°C eller mindre), moderat eller svær (bl.a. temperatur på mindst 40°C).

Behandlingen består af ophør af antipsykotisk behandling og symptomatisk behandling (bl.a. hydrering, hæmodynamisk stabilisering).

"Specifikke behandlinger omfatter muskelrelaksantia, benzodiazepiner, dopaminagonister og ECT (elektrokonvulsiv terapi)", tilføjer forfatterne. "Men der findes ingen undersøgelser, der analyserer fordelene ved specifikke behandlinger og som tager højde for tilstandens sværhedsgrad".

I studiet fokuserede forskerne på bromocriptin, dantrolen (udgået i Danmark) og ECT, og på hvorvidt disse specifikke terapier var mere effektive end symptomatisk behandling.

Forskerne identificerede 405 patienter med malign neuroleptikasyndrom i kasuistikker, der blev publiceret mellem 1982 og 2019.

Patienterne var i gennemsnit 39 år gamle. De fleste (66%) var i behandling med kun et antipsykotikum. Lidt over halvdelen (56%) havde malignt neuroleptikasyndrom i moderat grad, mens 33% og 11% havde i henholdsvis svær og let grad.

Generelt fandt forskerne ingen forskelle på mortalitet eller behandlingsvarighed mellem de specifikke terapier i forhold til symptomatisk behandling.

Men i undergruppen af patienter med tilstanden i svær grad var disse specifikke terapier bedre end symptomatisk behandling, og mortalitet forbundet med ECT var lavest (100% overlevelse).

"Dette kunne være et argument for at opgradere ECT fra anden- til førstevalgsbehandling ved svære tilfælde af malignt neuroleptikasyndrom [i kliniske retningslinjer]", konkluderer forskerne.


Redaktør