Konklusionen er fra en artikel publiceret i World Journal of Biological Psychiatry.

Ifølge førsteforfatteren Merete Osler, fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, anbefaler kliniske retningslinjer, at man er ekstra opmærksom, når der gives ECT til patienter, som er kendt med somatiske komorbiditeter, såsom kardiovaskulære eller neurologiske sygdomme, lungelidelser eller diabetes.
"Men data vedrørende risikoen forbundet med ECT i disse patientgrupper er sparsomme", skriver forfatteren.

Ved hjælp af landsdækkende registre identificerede forskerne 174.495 patienter med en affektiv lidelse mellem 2005 og 2018. Blandt dem havde 41% mindst en somatisk lidelse.

I alt blev 4% af patienterne behandlet med ECT.

Forskerne fulgte patienternes tilstand i cirka 7 år. I forhold til de patienter, der ikke blev behandlet med ECT, fandt forskerne, at ECT blev associeret med en lavere risiko for død som følge af naturlige årsager. Denne association var uafhængig af somatisk komorbiditet.
Derudover fandt forskerne, at ECT ikke er associeret med øget risiko for akutte somatiske komplikationer eller sygdomme. Dette var også uafhængigt af, om patienten havde eller ikke havde somatisk komorbiditet.

Forskerne fandt dog en øget risiko for akutte hjerteproblemer i de første 30 dage efter ECT hos patienter uden forudgående somatisk komorbiditet, men de vurderer, at dette fund bør tages med forbehold, idet der er tale om meget få tilfælde (27 i alt).

"Studiet understreger vigtigheden af ECT som en sikker behandlingsmodalitet hos patienter med svære affektive lidelser", konkluderer forfatterne.