Konklusionerne stammer fra en artikel publiceret i Journal of Affective Disorders.
 
Ifølge forfatterne Kimie Sletved og Niels Henrik Villemoes, fra Psykiatrisk Center København, har mellem 6 og 10% af baggrundsbefolkningen en personlighedsforstyrrelse, men andelen er højere blandt personer med en bipolar diagnose.
 
Prævalensen i tidligere undersøgelser har varieret meget, og nogle af undersøgelserne tog ikke højde for, om en deltager var i en neutral fase i det affektive forløb. Derudover inkluderede de både nyligt diagnosticerede deltagere samt deltagere, som havde haft bipolar lidelse i længere tid. Dette kan ifølge forfatterne være problematisk, idet varigheden af sygdommen kan være associeret med prævalensen af komorbiditet.
 
”Man ved ikke meget om prævalensen af komorbid personlighedsforstyrrelse, når den bipolare diagnose bliver stillet”, skriver forfatterne.
 
I studiet blev der inkluderet 204 patienter med nyligt diagnosticeret bipolar lidelse. De var i gennemsnit 28 år gamle og de fleste (64%) var kvinder.
 
Forskerne inkluderede også 109 pårørende, som ikke havde en bipolar lidelse, samt 188 ikke-relaterede raske kontrolpersoner.
 
Alle deltagere med bipolar lidelse var i remission eller næsten remission.
 
Prævalensen af personlighedsforstyrrelse blev vurderet ved hjælp af Structured Clinical Interview for DSM-IV Axis II-disorders (SCID-II).
 
Blandt deltagerne med bipolar lidelse var der 52 (25%), som opfyldte kriterierne for en personlighedsforstyrrelse.
 
I pårørende-gruppen havde 6,4% en personlighedsforstyrrelse, hvilket svarer til prævalensen i baggrundsbefolkningen.
 
I forhold til deltagerne med bipolar lidelse uden komorbid personlighedsforstyrrelse havde dem med komorbiditet et lavere funktionsniveau, vurderet ved hjælp af Function Assessment Short Test (FAST).
 
Forfatterne konkluderer, at resultaterne understreger behovet for tidlig vurdering af mulig personlighedsforstyrrelse når den bipolare diagnose bliver stillet.