En tredjedel af alle patienter med Covid-19 udvikler neuropsykiatriske senfølger

​Risikoen for neurologiske eller psykiatriske lidelser 6 måneder efter infektion med coronavirus er højere hos dem, der er sværere medtaget af infektionen. 

​Konklusionerne er fra en artikel publiceret i Lancet Psychiatry.

Maxime Taquet, fra University of Oxford, Storbritannien, og kollegaer undersøgte data fra en administrativ database med oplysninger vedrørende 81 millioner patienter.

De identificerede alle patienter over 10 år, som fik stillet en Covid-19-diagnose i januar 2020 eller senere, og som fortsat var i live i december 2020. Deres mål var at estimere forekomsten af neurologiske eller psykiatriske lidelser 6 måneder efter infektionen blev konstateret.

Til sammenligning identificerede forskerne 2 kontrolgrupper: patienter med samme alder og køn, men som fik en influenzainfektion i perioden; og patienter med samme alder og køn, som fik en luftvejsinfektion (inklusive influenza). Ingen af disse patienter måtte have haft Covid-19 eller positiv test for coronavirus.

Der var i alt 236.379 patienter med Covid-19, hvoraf 46.302 blev indlagt. Blandt de indlagte patienter fik 8.945 behov for behandling på et intensivt afsnit.

I alt fik 33,6% af patienterne stillet en neurologisk eller psykiatrisk diagnose 6 måneder efter infektionen. Blandt dem, der blev indlagt på sygehus, var risikoen 38,7%. Risikoen blandt de patienter, som fik behandling på et intensivt afsnit var 46,4%.

I forhold til de enkelte psykiatriske diagnoser var forekomsten af angstlidelser højest, med 17,4%. Forekomsten af psykotiske lidelser var på 1,4%.

Blandt de neurologiske lidelser var forekomsten af blodprop i hjernen på 2,1%, demens 0,7%, hjerneblødning 0,6% og parkinsonisme 0,1%.

Forskerne konkluderer, at tallene kan hjælpe med til at forudse behovet for behandling efter Covid-19. 

"Sundhedsvæsnet bør tilpasse sig og blive finansieret til at imødekomme dette forudsete behov", skriver de. 


Redaktør