Konklusionerne er fra en systematisk gennemgang af litteratur samt metaanalyser publiceret i Molecular Psychiatry.
 
Ifølge førsteforfatteren James Hong, fra University of Oxford, Storbritannien, er gabapentin og pregabalin attraktive potentielle molekyler til behandling af psykiatriske lidelser på grund af deres virkningsmekanisme. De virker primært ved at hæmme strømmen ved høje spændingsaktiverede calciumkanaler.
 
”Nogle spændingsaktiverede calciumkanaler (…) gener viser robuste transdiagnostiske associationer med en række psykiske lidelser, herunder bipolar lidelse”, skriver forfatteren.
 
Tidligere opgørelser viser, at disse præparater ofte bruges off-label, især ved psykiatriske lidelser såsom bipolar lidelse og angstlidelser, og også ved insomni.
 
I Danmark er pregabalin indiceret til behandling af generaliseret angst, og gabapentin har ikke nogen psykiatrisk indikation.
 
I studiet identificerede forskerne 55 dobbeltblindede randomiserede undersøgelser og 15 open label undersøgelser, der vurderede effekten af præparaterne ved angst, bipolar lidelse og insomni.
 
Pregabalin var mere effektiv end placebo ved generaliseret angst os socialangst samt insomni; pregabalin og gabapentin var begge effektive til præoperativ angst; og adjuverende pregabalin var mere effektiv end placebo ved PTSD og SSRI-resistent OCD. Gabapentin var ikke effektiv ved panikangst eller insomni.
 
Forskerne fandt 4 randomiserede undersøgelser, der vurderede effekten af gabapentin ved bipolar lidelse, og ingen vedrørende pregabalin. De omfattede i alt 101 patienter, og der var en vis evidens for effektiviteten af gabapentin ved den akutte behandling af depression og mani samt ved vedligeholdelsesbehandling. ”Evidensen her er ikke endegyldig og understøtter ikke anvendelser af præparaterne ved behandling af bipolar lidelse”, skriver forskerne.