​Konklusionen er fra en artikel publiceret i Schizophrenia Research. ​

Ifølge førsteforfatteren Christine Norra, fra Ruhr University Bochum i Tyskland, kan en klinisk orienteret algoritme, som tilbyder anbefalinger fra kliniske retningslinjer, være hjælpsom i forhold til behandlingen.

Tidligere forsøg med implementering af disse algoritmer, også kaldt clinical pathways, har givet blandede resultater. En mulig forklaring er, ifølge forfatterne, at disse clinical pathways som regel ikke er elektroniske.

I nuværende studie blev der udviklet en clinical pathway, som blev koblet til det elektroniske journalsystem på et psykiatrisk hospital i Tyskland.

Algoritmen havde 4 moduler: et til de første 24 timer; et ikke-obligatorisk akutmodul; et behandlingsmodul med en uges varighed, som gentages ved behov; og et udskrivningsmodul.  

Denne clinical pathway, inkluderede anbefalinger til alle faggrupper, der er involveret i behandlingen.

For at vurdere modulerne blev der rekrutteret 156 patienter, som blev indlagt i forbindelse med en forværring af deres psykiske lidelse. Alle havde en lidelse indenfor skizofrenispektrummet.

De blev randomiseret til enten vanlig behandling eller behandling støttet af denne clinical pathway.

Patienterne i begge grupper blev indlagt i lidt over en måned, uden signifikante forskelle på indlæggelsestid grupperne imellem.

Patienterne i begge grupper havde ved udskrivelsen en signifikant bedring af symptomerne, men i nogle (men ikke alle) af effektmålene var bedringen større i interventionsgruppen. For eksempel var der en signifikant større bedring på Positive and Negative Syndrome Scale (PANSS) total score.

Der var ingen signifikante forskelle i antallet eller hyppigheden af anvendelsen af psykofarmakologiske præparater. Patienterne i interventionsgruppen modtog dog flere non-farmakologiske interventioner, blandt andet psykoterapi, psykoedukation, fysisk aktivitet og social rådgivning.