Hyppighed af skizofreni i Finland er faldet med 23%

​I en periode på cirka 30 år er antallet af nye tilfælde af skizofreni i landet faldet med 23%. Reduktionen skyldes især et endnu mere udtalt fald i nye tilfælde hos personer mellem 16 og 25 år gamle. Derudover fandt forskerne, at reduktionen er associeret med færre tilfælde af visse virussygdomme i befolkningen. 

​Konklusionerne stammer fra en artikel publiceret i Acta Psychiatrica Scandinavica.

Ifølge førsteforfatteren Antti Tanskanen, fra Karolinska Institutet, Stockholm, udvikles skizofreni som følge af en række genetiske og miljømæssige faktorer.

"Problemer under graviditeten, såsom infektioner, er tidligere blevet associeret med en let øget risiko for skizofreni hos barnet", skriver forfatteren.

I studiet identificerede forfatterne ved hjælp af registerdata alle personer i Finland som har fået stillet en skizofreni-diagnose mellem 1972 og 2014.

Derudover identificerede forskerne, hvor mange tilfælde af 2 virussygdomme, poliomyelitis og mæslinger, der er konstateret per år siden 1956.

Incidensen (antallet af nye diagnoser) af skizofreni faldt med 23% i perioden.

"Reduktionen var mest udtalt blandt dem, der fik stillet en skizofreni-diagnose mens de var mellem 16 og 25 år gamle", skriver forskerne.

Incidensen af en bestemt undertype skizofreni, kataton skizofreni, faldt med hele 90%. Derudover fandt forskerne en klar association mellem den årlige incidens af poliomyelitis i det år, personerne blev født, og incidensen af kataton skizofreni.

Forskerne fandt ingen signifikante associationer mellem mæslinger og kataton skizofreni.

Forfatterne påpeger, at vaccination mod poliomyelitis startede i Finland i 1957, og efter det sidste udbrud (10 tilfælde) i 1984-1985 har stort set hele befolkningen været vaccineret.

"Reduktionen i kataton skizofreni kan delvis tilskrives udryddelsen af poliomyelitis", skriver de.


Redaktør