Konklusionerne stammer fra en systematisk gennemgang af litteraturen og metaanalyse publiceret i British Journal of Psychiatry.
 
Ifølge førsteforfatteren Davide Papola, fra University of Verona i Italien, påvirker panikangst mellem 1 og 4% af befolkningen.
 
”Panikangst kendetegnes ved, at den ikke aftager spontant, at den ofte sker sammen med andre psykiske lidelser såsom depression eller alkoholmisbrug og at den kan have et invaliderende forløb hvis den ikke behandles”, skriver forfatteren.
 
En metaanalyse fra 2016 har ikke kunnet finde god kvalitetsevidens for, at der findes en form for psykoterapi, som skulle være bedre end andre til behandling af panikangst.
 
I nuværende studie, det hidtil største om emnet, identificerede forskerne 136 kliniske randomiserede undersøgelser med i alt 9.559 deltagere, som blev randomiseret til enten en intervention eller en kontrolgruppe.
 
Undersøgelserne omfattede 10 forskellige aktive interventioner: adfærdsterapi, kognitiv adfærdsterapi, kognitiv terapi, eye-movement desensitisation and reprocessing (EMDR), psykoedukation, interpersonel terapi, fysiologiske terapier, psykodynamiske terapier, støttende psykoterapi og tredje-bølge kognitiv adfærdsterapi).
 
Kontrolgrupperne modtog antidepressiv medicin, placebo - herunder psykologisk placebo, benzodiazepiner, vanlig behandling eller venteliste til behandling.
 
Deltagerne var i gennemsnit 38 år gamle, og 70% var kvinder. Behandlingsformatet var oftest (56%) i form af individuel terapi med fysisk fremmøde, og det gennemsnitlige antal terapisessioner var 10.
 
De fleste undersøgelser (55%) havde en høj risiko for bias (for eksempel rapportering af en begrænset del af resultaterne). Ingen af de inkluderede undersøgelser havde høj evidenskvalitet.
 
De 3 mest effektive terapier var adfærdsterapi (standardised mean differences, SMD: -0,78), efterfulgt af adfærdsterapi (SMD: - 0,67), korttids psykodynamisk terapi (SMD: - 0,61) og kognitiv terapi (SMD: - 0,47), mens de øvrige behandlingsformer ikke var mere effektive end placebo eller andre kontrolinterventioner.
 
De behandlingsformer som var forbundet med de højeste risici for behandlingsophør (uanset årsag) var kognitiv terapi (relativ risiko, RR: 2,36), adfærdsterapi (RR: 1,89) og fysiologisk terapi (RR: 1,49).
 
”Vi fandt evidens af moderat kvalitet for, at kognitiv adfærdsterapi har en 80% chance for at være den bedst tilgængelige behandling for panikangst”, skriver forfatterne.
 
Resultaterne bekræfter også ”den stigende tendens, der peger på at korttids psykodynamisk terapi er en pålidelig førstevalgsintervention for panikangst”, konkluderer de.