Konklusionerne
er fra en artikel publiceret i Journal Affective Disorders.
Ifølge
førsteforfatteren Eiko Fried, fra University of Leuven, i Belgien, kan de
diagnostiske kriterier, der er beskrevet i Diagnostic and Statistical Manual
of Mental Disorders (DSM)-5, danne 227 mulige hovedkombinationer. Hvis man
medregner variationer i symptomer, der kan være øget eller nedsat – for eksempel
søvn eller psykomotorisk tempo – har man 945 profiler; og hvis man inkluderer
alle sværhedsgrader for alle kriterier, er der 16.400 mulige
symptomprofiler.
I artiklen analyserede forfatterne data fra en
randomiseret undersøgelse, der inkluderede cirka 4.000 patienter med depression
(STAR*D, hvis hovedresultater allerede er publiceret). Patienterne havde en
gennemsnitlig alder på 41 år, og næsten to tredjedele var kvinder.
Ved
starten af undersøgelsen blev patienterne vurderet med en række instrumenter,
blandt andet Quick Inventory of Depressive Symptoms (QIDS), der dækker
alle DSM kriterier. Patienterne fik ikke antidepressiv medicin på det tidspunkt.
Ifølge QIDS havde patienterne i gennemsnit seks depressive symptomer; de
tre mest forekommende symptomer var nedsat humør, manglende energi og
koncentrationsvanskeligheder.
Ved at kigge på de enkelte patienters
symptomprofiler identificerede forskerne 1.030 forskellige variationer, med et
gennemsnit på 3,6 patienter for hver symptomprofil.
Langt de fleste
profiler (83,9%) var repræsenteret af højst fem patienter, og cirka halvdelen
(48,6%) var repræsenteret af blot en enkelt patient. Fra patienternes side havde
13,5% en unik profil, som ingen andre havde.
Undergruppe analyser pegede
på, at sværhedsgraden af depression (målt ved antallet af symptomer) ikke
påvirkede resultaterne.
Forfatterne understreger, at variationen kan være
endnu større, idet de ikke tog højde for sværhedsgraden af de enkelte symptomer,
kun om de var til stede eller ej.
Forfatterne konkluderer, at
symptomvariationen understøtter tidligere resultater, som peger på, at
depression ikke er en ensartet sygdom og at symptomerne kan have forskellige
årsager (såsom ændringer i hjernen, inflammation eller livsbegivenheder).