Konklusionen er fra en artikel publiceret i Acta Psychiatrica Scandinavica.
Ifølge førsteforfatteren Katalin Gémes, fra Karolinske Institutet i Stockholm, har tidligere undersøgelser om emnet haft modstridende resultater.
I den nuværende undersøgelse indsamlede forskerne data fra 5.087 personer i Stockholm ved hjælp af spørgeskemaer. Data blev indsamlet i 3 perioder: i 1998-2000, 2001-2003, og i 2010. Deltagerne var i gennemsnit 43 år gamle ved studiestart.
Forskerne indsamlede data vedrørende alkoholforbrug, depressive symptomer samt en række sociale og demografiske oplysninger.
Forskerne inddelte alkoholforbruget i let (op til 7 genstande om ugen), moderat (8 til 14 genstande om ugen) og excessivt (mere end 14 genstande om ugen). Samtidig anvendte de et valideret spørgeskema (Alcohol Use Disorder Identification Test - AUDIT) til at identificere personer, der havde et skadeligt forbrug af alkohol (score på 8 eller mere).
De personer, der ikke drak alkohol, havde en 70% højere risiko for depression end dem, der drak op til 7 genstande om ugen (risk ratio: 1,7; 95% CI: 1,3-2,1).
Dem der drak mellem 7 og 14 genstande om ugen havde den samme risiko for depression, som dem der drak op til 7 genstande om ugen.
Forskerne fandt også tegn på, at mere end 14 genstande om ugen var associeret med øget risiko for depression i forhold til dem, der drak op til 7 genstande om ugen, men dette resultat bør tages med forbehold, idet der kun var tale om 2 personer i gruppen.
Til gengæld fandt forskerne en klar association mellem skadeligt forbrug af alkohol og depression: dem, der havde en score på mindst 8 på AUDIT havde en næsten 90% højere risiko for depression end dem, der havde et ikke-skadeligt brug af alkohol (risk ratio: 1,89).