Konklusionen er fra en artikel publiceret i Bipolar Disorders.
Ifølge førsteforfatteren Georgia Parkin, fra University of California, Irvine, har man allerede for 30 år siden undersøgt, om bestemmelsen af lithiumkoncentrationen i spyt kan være et alternativ til måling af koncentrationen i serum, men resultaterne har ikke været konsistente.
"Disse tidligere undersøgelser havde variationer i indsamlingen og opbevaringen af spytprøverne, samt i processerings- og detektionsmetoderne af lithium, og de havde også kun få oplysninger om patienternes demografiske og kliniske data", skriver forfatteren.
I nuværende studie rekrutterede forskerne 75 patienter, som var i lithiumbehandling. De fleste havde bipolar affektiv lidelse, og de var i gennemsnit 35 år gamle.
Der blev indsamlet i alt 169 lithiumprøver over en periode på 18 måneder. Hos lidt over halvdelen af deltagerne blev der indsamlet flere prøver, altid med mindst 1 måneds mellemrum mellem prøvetagningerne. Hver gang blev der indsamlet både en spytprøve og en blodprøve.
Derudover indsamlede forskerne en række demografiske og kliniske oplysninger.
Forskerne fandt, at serum- og spytkoncentration var stærkt korrelerede, og efter at der blev taget højde for en række oplysninger, herunder daglig lithiumdosis, diabetes og tobaksrygning, blev associationen endnu stærkere (Spearman rho: 0,77; p < 0,0001).
"Resultaterne tyder kraftigt på, at spyt kan anvendes til lithiummonitorering og giver mulighed for udvikling og implementering af udstyr til anvendelse i hjemmet eller i klinikken", konkluderer forfatterne.