Konklusionen stammer fra den første randomiserede, placebokontrollerede og dobbeltblindede undersøgelse om emnet med en tilstrækkelig lang varighed – tre måneder.​

Resultaterne blev publiceret i BMJ (British Medical Journal).​

Ifølge forfatteren Paul Gringas, fra King’s College London, Storbritannien, anvendes melatonin ofte til børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, på trods af den begrænsede evidens. Endvidere ordineres melatonin med stor dosisvariation.​​

I studiet blev der fra 19 centre rekrutteret 146 børn med en udviklingsforstyrrelse. De var mellem tre og 16 år gamle.​​

Alle led af søvnforstyrrelser, der blev defineret som sammenhængende søvn på mindre end seks timer og/eller mere end en time til at falde i søvn.​

Børnene blev randomiseret til enten melatonin (hurtigt virkende) eller placebo 45 minutter før sengetid. Den initiale dosis melatonin var 0,5 mg, og doseringen kunne øges afhængigt af den terapeutiske respons.​​​

Efter 12 ugers behandling havde børnene i melatoningruppen en signifikant længere søvn i forhold til kontrolgruppen. Ifølge søvnregistreringsskemaer sov de 22 minutter længere, og ifølge bevægelsesregistrering (med aktigrafi) sov de 13 minutter længere.​

Børnene i melatoningruppen faldt hurtigere i søvn både ifølge søvnregistreringsskemaer (38 minutter) og bevægelsesregistrering (45 minutter).​

På den anden side vågnede børnene i melatoningruppen 30 minutter tidligere.​

Ni børn i melatoningruppen (18%) fik den samme dosis (0,5 mg) i de 12 uger, mens 19 børn (38%) kom op på den maksimale dosis på 12 mg. I kontrolgruppen, fik 83% af børnene den ”maksimale placebodosis”.​