Det konkluderer en metaanalyse publiceret i Archives of General Psychiatry.
Ifølge førsteforfatteren Nancy Grote, fra University of Washington, i Seattle, har tidligere undersøgelser givet inkonsistente resultater.
I metaanalysen identificerede forfatterne 29 studier – blandt andet en dansk undersøgelse – der vurderede associationen mellem antenatal depression og præterm fødsel (< 37="" uger),="" lav="" fødselsvægt="">< 2.500="" g)="" eller="" intrauterin="">
Studierne blev gennemført i 13 lande og vurderede depressionen med både kategoriske (fx ”ja” eller ”nej”) og kontinuerlige data (fx et tal fra en skala). Studierne omfattede mere end 40.000 kvinder.
I alt vurderede 20 af studierne associationen mellem depression og præterm fødsel. Den relative risiko for effektmålet var 1,13 (CI: 1,06-1,21). De studier, der anvendte kategoriske data for depressionen resulterede i en relativ risiko på 1,39 (CI: 1,19-1,61), mens de studier, der anvendte kontinuerlige data resulterede i en relativ risiko på 1,03 (1,00-1,06).
Associationen mellem depression og lav fødselsvægt blev vurderet i 11 studier. Generelt var risikoen næsten 20% højere (relativ risiko = 1,18, CI: 1,07-1,30). Risikoen var ligeledes højere i studier med kategoriske data end i studier med kontinuerlige data (relativ risiko på 1,49 hhv. 1,04; p < 0,05="" for="">
Forfatterne fandt ikke en statistisk signifikant association mellem depression og intrauterin væksthæmning.
Risikoen for lav fødselsvægt associeret med depression var signifikant højere i udviklingslande (relativ risiko = 2,05; CI: 1,43-2,93) end i europæiske lande (relativ risiko = 1,16; CI: 0,92-1,47) og USA (relativ risiko = 1,10; CI: 1,01-1,21).
Forfatterne observerer, at ti af studierne enten kontrollerede for behandling med selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) eller havde en patientgruppe, hvor det var usandsynligt, at patienterne var i behandling med et af disse præparater.
”En vigtig implikation af vores resultater er, at antenatal depression bør identificeres ved universel screening og behandles”, konkluderer forfatterne.