Retningslinjerne blev udarbejdet af World Federation of Societies for Biological

Psychiatry og Australasian Society of Lifestyle Medicine og blev publiceret i World Journal of Biological Psychiatry.

Ifølge førsteforfatteren Wolfang Marx, fra Deakin University i Geelong, Australien, har der indtil nu ikke været publiceret kliniske retningslinjer, der vurderer evidensgraden af livsstilsinterventioner. Hvis effektive, "kan disse interventioner anvendes i kombination med evidensbaseret behandling".

I deres gennemgang af litteraturen vurderede de interventioner på otte områder: fysisk aktivitet og motion; rygestop; arbejdsrelaterede interventioner; mindfulnessbaserede terapier og terapier mod stress; kost; søvn og ensomhed; social støtte og kontakt til grønne områder eller natur.

De søgte i første omgang efter metaanalyser og systematiske gennemgange af litteraturen, og hvor disse ikke var tilgængelige, søgte forfatterne efter randomiserede undersøgelser og til sidst efter ikke-randomiserede undersøgelser.

Evidensgraden blev kategoriseret i niveauer. Det højeste evidensniveau (og dermed baggrund for en stærk anbefaling) er evidensniveau A, defineret som, blandt andet, mindst to randomiserede undersøgelser af høj kvalitet med positive resultater og samtidig ingen randomiserede undersøgelse med negative resultater. Det laveste er niveau D, hvor der ikke er evidens for intervention.

Der var fire interventioner, som viste en begrænset evidens for effektivitet (niveau B, defineret som blandt andet én randomiseret undersøgelse med moderat risiko for bias eller en metaanalyse med moderat risiko for bias): kost og motion; intervention for bedre søvn; arbejdsrelaterede interventioner; mindfulness samt terapier mod stress.

De øvrige interventioner havde et lavt evidensniveau.

Retningslinjerne omfatter også råd om, hvordan interventionerne kan implementeres.