Konklusionen er fra en artikel publiceret i British Journal of Psychiatry.
”Man har hidtil antaget, at anden generations antipsykotika medfører færre ekstrapyramidale bivirkninger end første generations antipsykotika”, skriver førsteforfatteren Michael Peluso, fra Yale School of Medicine, i New Haven, USA. ”Men nyere pragmatiske undersøgelser tyder på, at de er nogenlunde ens [vedr. ekstrapyramidale bivirkninger].”
I studiet analyserede forfatterne data fra en randomiseret undersøgelse, der allerede er blevet publiceret. I undersøgelsen blev 227 patienter allokeret til behandling med enten et første generations antipsykotikum (14 forskellige præparater; oftest sulpirid, trifluoperazin og chlorpromazin) eller et anden generations præparat (amisulprid, olanzapin, quetiapin eller risperidon).
Ved behandlingsstart var der ingen forskel på ekstrapyramidale bivirkninger grupperne imellem. Bivirkningerne (akatisi, parkinsonisme og tardiv dyskinesi) blev målt ved hjælp af validerede skalaer.
Efter et års behandling var der ingen statistisk signifikant forskel på grupperne i forekomst af bivirkninger (odds ratio omkring 1 for alle bivirkninger). Der var heller ikke nogen signifikante forskelle på lindring af de ekstrapyramidale bivirkninger, som patienterne i forvejen havde.
De patienter, der fik de ældre antipsykotika fik dog oftere bivirkningsmedicin (22% vs. 1%; p <>
Ifølge forfatterne skyldes den hyppigere ordination af antikolinerg medicin (bivirkningsmedicin) hos de patienter, der fik de ældre antipsykotika, sikkert ”den kliniske forventning om hyppigere bivirkninger”.
De konkluderer, at ordinationen af antikolinerg medicin mod bivirkninger, kan betyde, at behandling med ældre antipsykotika kan have en lige så lav risiko for ekstrapyramidale bivirkninger som de nyere antipsykotika – men uden de livsforkortende metaboliske bivirkninger.