​​

Oxytocin lindrer ikke autismesymptomer

​En stor randomiseret undersøgelse med børn og unge med autisme spektrum forstyrrelser viser, at behandling med oxytocin ikke har nogen effekt på deltagernes evne til social interaktion, og heller ikke på andre symptomer.

​​Resultaterne blev publiceret i New England Journal of Medicine.

Ifølge førsteforfatteren Linmarie Sikich, fra Duke University i Durham, USA, har der været modstridende resultater vedrørende oxytocins effekt ved autisme. Alligevel, tilføjer hun, har man en opfattelse af, at der er mange børn med autisme, som har fået behandling med oxytocin "på baggrund af potentielt lovende data".

"Hos personer uden udviklingsforstyrrelser eller psykiatriske lidelser øger oxytocin social tilknytning, social hukommelse og empati", skriver forfatteren. "Nogle, men ikke alle, studier har vist nedsat oxytocin-koncentration i blodet hos børn med autisme".

Derudover har en række undersøgelser vist, at en enkelt administration af intranasal oxytocin har gavnlig effekt på en række relevante effektmål, men små randomiserede undersøgelser med op til 24 ugers behandling har vist modstridende resultater.

I nuværende studie rekrutterede forskerne 290 børn og unge med autisme. De var i gennemsnit 10 år gamle, og næsten 90% af dem var drenge.

De blev randomiseret til enten intranasal oxytocin (48 IU dagligt) eller tilsvarende placebo.

Efter 6 måneders behandling var der ingen forskelle grupperne imellem i forhold til social interaktion eller andre målinger, som er relaterede til social funktion.

Selv når forskerne analyserede data vedrørende grupperne med eller uden sproglig forstyrrelse fandt de ingen effekt af oxytocin-behandlingen.

"Resultaterne understøtter ikke den nuværende off-label anvendelse af oxytocin til behandling af autisme", skriver Daniel Geschwind, fra University of California i Los Angeles, i en ledsagende leder.


Redaktør