Konklusionen stammer fra et stort svensk studie med data vedrørende næsten 26.000 patienter med ADHD.
Ifølge Paul Lichtenstein, fra Karolinska Institutet, i Stockholm, har flere randomiserede undersøgelser vist de gunstige korttidsvirkninger, som ADHD-medicin har på sygdommens symptomer og relaterede adfærdsproblemer.
”Men et kendt problem [...] er behandlingsophør, specielt i teenageårene og den tidlige voksenalder”, skriver han. ”Man kender ikke konsekvenserne [af behandlingsophør] på kriminaliteten og andre langtidseffektmål.”
Forskerne indsamlede oplysninger om medicinering og domsafsigelser fra landsdækkende registre vedr. 25.656 mænd og kvinder med ADHD. Oplysningerne dækkede perioden mellem 2006 og 2009.
I perioden fik 36,6% af mændene og 15,4% af kvinderne mindst en dom på grund af kriminalitet. I baggrundsbefolkningen var tilsvarende rater på 8,9% henholdsvis 2,2%.
I forhold til perioderne uden medicinering, begik både mænd og kvinder i de perioder, hvor de fik medicin, signifikant mindre kriminalitet – en reduktion på henholdsvis 32 % og 41%.
Forskellen forblev signifikant selvom man tog hensyn til den enkelte persons risiko for kriminalitet i de to perioder. Medicintypen – centralstimulantia eller ikke stimulerende – påvirkede ikke forskellen på kriminalitetsraterne.
Rækkefølgen af hændelserne – ophør af medicin før eller efter kriminalitet – havde heller ikke nogen signifikant indflydelse på resultaterne.
Ophør af behandlingen påvirkede alle former for kriminalitet – ikke-voldelig, voldelig-, narko- og sædelighedskriminalitet.
Endvidere fandt forskerne ingen langtidsbeskyttende effekt – dvs. at der efter behandlingsophør ikke var nogen beskyttelse mod kriminalitet.