Patienter med bipolar lidelse har øget mortalitetsrisiko i forbindelse med trauma

​Akut indlæggelse som følge af trauma har oftest dødeligt udfald, hvis patienten også har en bipolar lidelse, men ikke hvis patienten har skizofreni. Sværhedsgraden af traumet er sandsynligvis forklaringen på den højere mortalitet.

​Konklusionen er fra en artikel publiceret i British Journal of Psychiatry.

Ifølge førsteforfatteren Guillaume Fond, fra Aix-Marseille University i Frankrig, forklarer ikke-naturlige årsager, herunder selvmord og uheld, 17% af mortaliteten hos personer med psykiske lidelser.

"I løbet af de sidste 10 år er mortaliteten efter svære traumer faldet stabilt i den brede befolkning, men man ved ikke meget om mortaliteten hos personer med svære psykiske lidelser", skriver forfatteren.

I studiet undersøgte forskerne mortaliteten hos indlagte patienter som får behandling for skader som følge af trauma.

De indsamlede data er fra en database med 144.058 indlæggelser på grund af traume i 2016.

I første omgang identificerede de patienter, som havde bipolar lidelse (n = 1.059) og skizofreni (n = 1.575).

Derefter identificerede de som kontrolpatienter 3 traumapatienter uden psykiske lidelser for hver patient i disse 2 grupper. Kontrolpatienterne blev matchet i forhold til alder, køn, sociale faktorer og beboelsesområde. I alt identificeredes 3.177 kontrolpersoner for bipolar-gruppen og 4.725 for skizofrenigruppen.

Mortalitet i løbet af de første 30 dage under indlæggelse var 5,7% i bipolar-gruppen, 5,1% i skizofreni-gruppen og 3,3% henholdsvis 3,8% i kontrolgrupperne.

Efter at forskerne tog højde for blandt andet sociodemografiske faktorer og andre sygdomme, var mortaliteten hos traumapatienter med bipolar lidelse, men ikke med skizofreni, signifikant højere end i kontrolgruppen.

Ved at undersøge traumets sværhedsgrad (ifølge standardiserede kriterier) fandt forskerne, at den øgede mortalitet i den bipolare gruppe mistede den statistiske signifikans.

"Vores resultater tyder på, at mortaliteten er øget blandt personer med bipolar lidelse (men ikke skizofreni) på grund af traumets sværhedsgrad, men ikke på grund af sociodemografiske faktorer eller andre sygdomme", skriver forskerne.

De konkluderer, at bipolardiagnosen bør betragtes som en selvstændig risikofaktor for 30 dages mortalitet efter indlæggelse på grund af traume. 


Redaktør