Konklusionerne stammer fra en artikel publiceret i JAMA Psychiatry.
Førsteforfatteren T. Scott Stroup, fra Columbia University, New York, indsamlede data fra administrative databaser (Medicaid) i 44 amerikanske delstater.
De identificerede, i perioden mellem 2001 og 2010, patienter med skizofreni, som var i stabil monoterapi med et andengenerations antipsykotikum i mindst 3 måneder og som startede på en mere intensiv behandling ved tillæg af et andet præparat.
Der blev inkluderet i alt 81.921 patienter. De var i gennemsnit 41 år gamle, og 46% var kvinder.
Patienterne blev derefter delt i fire grupper: dem, der fik tillæg af et antidepressivt præparat (n = 31.117), en benzodiazepin (n = 11.941), et stemningsstabiliserende præparat (n = 12.849) eller et nyt andengenerations antipsykotikum (n = 26.014).
Patienter som fik et førstegenerations antipsykotikum eller clozapin blev ikke inkluderet.
I forhold til dem, der fik tillagt et nyt antipsykotikum (referencegruppen) havde de patienter, der fik tillagt et antidepressivum en 15% lavere risiko for indlæggelse i perioden (hazard ratio: 0,84; 95% CI 0,80-0,88). De havde også en signifikant lavere risiko for kontakt til psykiatrisk skadestue.
Tillæg af en benzodiazepin blev derimod associeret med en højere risiko for indlæggelse (hazard ratio: 1,08).
Tillæg af et stemningsstabiliserende præparat påvirkede ikke risikoen for indlæggelse. Forskerne fandt dog, at tillæg af et stemningsstabiliserende præparat var forbundet med højere mortalitetsrisiko (hazard ratio: 1,31) - og dette især på grund af mortaliteten forbundet med ordination af gabapentin.
Forfatterne konkluderer, at der er behov for større klinisk interesse vedrørende anvendelse af antidepressiva i denne patientgruppe samt for bedre forståelse for hvilke situationer, hvor et antidepressivum kan være velindiceret.