​​

Patienter og klinikere har forskellige vurderinger af skizofreni

​Patienter med skizofreni vurderer deres sygdoms sværhedsgrad anderledes end klinikere. Mens patienternes vurdering er meget påvirket af deres depressive symptomer, baserer klinikerne især deres vurderinger på positive psykotiske symptomer, såsom hallucinationer og vrangforestillinger.​

​Konklusionerne er fra en artikel publiceret i Journal of Clinical Psychiatry.​​​​

Ifølge førsteforfatteren Gagan Fervaha, fra Centre for Addiction and Mental Health, i Toronto, Canada, anvender man i stigende grad patienternes selvrapportering om symptomer som vigtigt klinisk effektmål.​​

En af de mest anvendte skalaer til vurdering af sygdomssværhedsgrad er Clinical Global Impression-Severity of Illness (CGI-S)-skala. Både patienter og klinikere kan anvende denne skala. ​​

For at undersøge forskelle i patienternes og klinikernes vurderinger på CGI-S, analyserede forfatterne data fra en stor klinisk undersøgelse, hvis resultater allerede er publiceret – Clinical Antipsychotic Trials of Intervention Effectiveness (CATIE).​​

Forskerne analyserede data fra 1.010 patienter, som havde fået foretaget både patientens og klinikerens CGI-S. I begge udgaver er CGI-S baseret på en skala fra 1 (”normal, slet ikke syg”) til 7 (”meget svært syg”).​

Forskerne medtog endvidere en række andre vurderinger, blandt andet Positive and Negative Syndrome Scale (PANSS), Calgary Depression Scale for Schizophrenia, Quality of Life Scale. Kognition, insight (indsigt i egen sygdom) samt bivirkninger blev også vurderet. ​​

Der var en signifikant, men dog noget begrænset, overensstemmelse mellem de to vurderinger – altså patienternes og klinikernes CGI-S. ​​​

Ifølge forfatterne, peger dette fund på, at de to vurderinger ikke kan erstatte hinanden.​​

Cirka en tredjedel af patienterne vurderede deres sygdomssværhedsgrad med mere end et points forskel i forhold til klinikerne. Disse patienter havde også dårligere klinisk insight end de øvrige patienter.​

Forskerne fandt også, at de patienter, der havde bedre klinisk insight vurderede deres sygdom som sværere end dem, der havde ringere klinisk insight. ​​

Men selv blandt de patienter, der havde god klinisk insight fandt forskerne, at de overordnede resultater var signifikante – det vil sige, at der fortsat var forskel på patienternes og klinikernes vurderinger.​

Klinikernes vurderinger var især påvirket af positive psykotiske symptomer, mens de depressive symptomer var den stærkeste prædiktor for CGI-S vurderinger hos patienterne. Negative symptomer og funktionsniveauet var også vigtige i klinikernes vurderinger (men ikke i patienternes).​

”Dette er vigtigt for behandlingen af negative symptomer”, skriver forfatterne. Ifølge dem, er det muligt, at patienterne ikke genkender eller ikke søger behandling for disse symptomer.

Redaktør