Konklusionen er fra en artikel publiceret i Neurology.
Ifølge førsteforfatteren Irene Richard, fra University of Rochester, i Rochester, USA, er de klassiske antidepressiva effektive til behandling af depression hos disse patienter. ”Men de er associeret med en række kardielle, autonome og antikolinerge bivirkninger”, skriver hun.
I studiet blev der rekrutteret 115 patienter med Parkinsons sygdom og depression.
De blev randomiseret til behandling med paroxetin (maksimal daglig dosis: 40 mg), venlafaxin (maksimal daglig dosis: 225 mg) eller placebo.
Efter 12 ugers behandling, havde patienterne i alle grupper en reduktion i intensiteten af de depressive symptomer. Reduktionen var dog signifikant større i paroxetin-gruppen end i placebo-gruppen (13,0 points på Hamilton depresssionsskalaen vs. 6,8; p = 0,0007).
Venlafaxin havde også en signifikant større effekt end placebo (fald på 11,0 vs. 6,8; p = 0,02). Forskellen mellem paroxetin og venlafaxin var ikke signifikant.
Ingen af præparaterne påvirkede patienternes motoriske funktioner.
”Den terapeutiske respons var robust”, skriver Daniel Weintraub, fra University of Pennsylvania, i Philadelphia, USA, i en ledsagende leder.
Han observerer dog, at de patienter, der fik placebo også havde en vigtig lindring i depressionen – hvilket betyder, at man skal behandle relativt mange patienter for at opnå en effekt (number needed to treat var for paroxetin 13 og for venlafaxin 24).