”Vi skal blive bedre til at identificere hvilke patienter der kan trappe ned i medicin”

​Professor Jimmi Nielsen har i over tre år stået i spidsen for projekt medicinnedtrapning. Han er blevet overrasket over, hvem der kan klare sig med mindre medicin og hvorfor patienterne er motiveret for at trappe ned. Men der mangler stadig meget viden, inden de mere præcist kan sige, hvem der har gavn af at trappe ned og hvem der har mindre gavn.

Vent...

- Vil du prøve at blive behandlet med mindre medicin eller måske klare dig helt uden? 

Dét spørgsmål har professor Jimmi Nielsen stillet patienter med skizofreni siden maj 2017. Her blev projekt medicinedtrapning på Psykiatrisk Center Glostrup sat i søen og nu - lidt over tre år efter - har Jimmi Nielsen og resten af holdet bag projektet forsøgt at trappe 90 patienter ned i medicin.

- Vores foreløbige resultater viser, at ca. halvdelen af patienterne kan lykkes med at trappe ned, så de får ca. 50 procent af den medicin de fik, inden de gik i gang med nedtrapningen, fortæller Jimmi Nielsen og understreger, at data endnu ikke er gjort endeligt op, så de skal tages med et forbehold.

Fremgangsmåden i projektet har været at reducere den antipsykotiske dosis med 10% månedligt ud fra den dosis patienten får, når de begynder i projektet. Samtidig med nedtrapningen i medicin har patienten arbejdet på at reducere stressniveauet gennem f.eks. regelmæssig motion eller bedre søvnhygiejne. Et reduceret stressniveau kan nemlig være med til at gøre, at patienten kan klare sig med mindre antipsykotisk medicin.

- Undervejs har vi så målt patientens symptomer på en skala, og hvis symptomerne øges, pauseres eller afbrydes nedtrapningen, forklarer Jimmi Nielsen.

Jimmi Nielsen gør meget ud af, at der er tale om nedtrapning og ikke udtrapning. For projektet skal ikke forstås som et anti-medicin-projekt, fastslår han.

- Vi er af den opfattelse, at antipsykotisk medicin er effektivt og at psykotiske lidelser som udgangspunkt også bør behandles medicinsk. Medicinnedtrapning skal derfor ikke forveksles med medicinfri behandling. Det er kun sjældent målet for os. Medicinnedtrapning er derimod en rejse for patienterne, hvor de under trygge forhold oplever, hvordan det er at leve et liv med mindre antipsykotisk medicin.

Handler om følelser - ikke bivirkninger

Mange patienter og interesseforeninger har gennem årene givet udtryk for, at de gerne vil reducere deres medicinforbrug pga. de forskellige bivirkninger medicinen kan have. Nogle af formålene med projekt medicinnedtrapning har netop været at blive klogere på hvilke patienter der ønsker at trappe ned i medicin og hvad deres motivation er for dette.

- Det var nærliggende for os at tro, at det var bivirkninger af antipsykotisk medicin som var den største motivationsfaktor for, at patienterne ønskede at trappe ned. Virkeligheden har dog vist, at årsagerne er mange og i høj grad individuelle og for de færreste handler om bivirkninger. Hver patient har sin helt egen motivation, lyder det fra Jimmi Nielsen, inden han fortsætter:

- I stedet har vi erfaret, at mange patienter sætter indtagelse af antipsykotisk medicin lig med det at være psykisk syg. I mange tilfælde handler det således ikke om den antipsykotiske medicin, men om de tanker og følelser der kobles til medicinen. Stigmatisering er fortsat en stor udfordring, konstaterer han.

Patienterne har hele vejen gennem nedtrapningen haft stor indflydelse på, om nedtrapningen skal fortsætte eller de skal tilbage på den dosis de fik før de begyndte at trappe ned.

- For en del patienter har det været afgørende at opleve selvbestemmelsesretten fuldt ud, men med den følger også ansvaret, hvilket måske kan forklare, at de fleste af de deltagende patienter har haft en sund skepsis overfor medicinreduktionen og ofte været tilbageholdende med at trappe yderligere ned i medicinen. Det har skabt en god og åben dialog, siger Jimmi Nielsen og tilføjer:

- Medicinnedtrapning kræver stor tillid mellem behandler og patient. Ofte er processen allerede inden nedtrapningen påbegyndes fyldt med bekymring og angst. Under nedtrapningen oplever patienterne ofte at "blive mere levende" og skal pludselig forholde sig til dagligdagsfølelser på en mere naturlig måde - noget som de ofte ikke har gjort i årevis. Det kræver mod, styrke og hårdt arbejde.

Svært at identificere hvem der har gavn af nedtrapning

De fleste sundhedsfaglige i psykiatrien har oplevet konsekvenserne ved, at en patient stopper med at tage sin antipsykotiske medicin. Det er fortsat en af de hyppigste årsager til genindlæggelser og derfor er læger, sygeplejersker og andre sundhedsfaglige ofte skeptiske overfor medicinnedtrapning.

- Det er selvsagt ikke alle patienter, der skal tilbydes medicinnedtrapning. De stabile patienter uden symptomer er dem vi ofte tænker er egnet til nedtrapning, men disse patienter er ikke beskyttet mod tilbagefald. På den anden side kan den vedvarende psykotiske patient også i nogle tilfælde reduceres i antipsykotisk medicin, siger Jimmi Nielsen.

Dataene fra projekt medicinnedtrapning er endnu ikke gjort op, men allerede nu kan Jimmi Nielsen sige, at det er tvivlsomt, om de ud fra de 90 patienter, der har indgået i projektet, finder afgørende faktorer for hvem der kan profitere af medicinnedtrapning.

- Det er vigtigt at slå fast, at nedtrapning af antipsykotisk medicin altid er forbundet med en risiko, og der har i projektperioden også været patienter som har oplevet tilbagefald og haft behov for psykiatrisk indlæggelse. Desværre var de patienter som oplevede tilbagefald ikke nødvendigvis dem som vi sundhedsfaglige forudså ville få genopblussen af symptomer og i nogle af patientforløbene kom tilbagefaldet pludseligt og uden forvarsel. Derfor kan det ikke siges tydeligt nok, at der skal udvises særlig agtpågivenhed, når man begynder at trappe den antipsykotiske medicin ned. Advarselssymptomer skal identificeres sammen med patienten og hvis muligt skal pårørende og tværsektorielle samarbejdspartnere involveres i processen, og der bør være en procedure for, hvordan tilbagefaldssymptomer opspores tidligt og effektiv behandling hurtigt kan iværksættes, lyder det fra Jimmi Nielsen.

Grundlæggende er han glad for de erfaringer han har gjort sig i forbindelse med projekt medicinnedtrapning. Nu er der skabt en opmærksomhed om, at en andel af patienterne godt kan klare sig med mindre medicin og forhåbentlig færre bivirkninger i perioder, mener han. Men der er stadig et stykke vej, før de præcist kan pege på de patienter der vil have gavn af en medicinnedtrapning og hvem der vil have mindre gavn.

- Vi skal udvikle bedre måder til at identificere hvilke patienter som kan reduceres og hvordan vi kan monitorere symptomer og hurtigere identificere de patienter som er på vej til at få et tilbagefald. Det kan for eksempel være igennem øget patientinddragelse med anvendelse af digitale løsninger.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor