- Vi skal sætte tidligt ind med hjælp til børn, som vi ved er i risiko for at udvikle psykisk sygdom

​​Professor Anne Thorup har de sidste otte år fulgt over 500 børn fra de var 7 til de bliver 15 år. De fleste af børnene har en forælder med enten skizofreni eller bipolar lidelse og dermed også en medfødt, genetisk forhøjet risiko for selv at udvikle psykisk sygdom. Målet er at finde den mest effektive intervention, så børnene ikke selv bliver syge.

Vent...

​"Jo tidligere vi kan identificere tegn på psykisk sygdom hos børn og unge des større er chancen for, at vi ved hjælp af tidlig behandling kan undgå, at sygdommen manifesterer sig, og derfor er det vigtigt at forske i tidlig opsporing". 


Ordene kommer fra professor Anne Thorup, der har dedikeret sin forskning til at undersøge, hvordan man forebygger psykisk sygdom hos børn og unge, som er i høj risiko for at udvikle psykisk sygdom. 


- Det overordnede fokus for mit forskningsarbejde er børn, som er født af forældre med alvorlig psykisk sygdom og dermed har en medfødt, genetisk forhøjet risiko for at blive psykisk syge senere i livet. Jeg er optaget af, hvordan går det dem, hvordan de udvikler sig og hvordan vi bedst kan hjælpe dem, som er mest sårbare og dermed i højst risiko for selv at blive psykisk syge som voksne.

Sammen med en gruppe forskere er Anne Thorup i gang med undersøgelser af over 500 børn, hvor flertallet har en forælder med enten skizofreni eller bipolar lidelse. Målet er bl.a. at belyse, om børnene udviser tidlige tegn på psykisk sårbarhed og mistrivsel og samtidig se på deres kognitive udvikling og genetiske markører.

- Over halvdelen af alle børn, der fødes af forældre med alvorlig psykisk sygdom som skizofreni, bipolar lidelse eller svær depression, får selv en psykisk sygdom inden de er fyldt 30 år. Samtidig kæmper familierne for at få hverdagen til at hænge sammen. Derfor skal vi sætte tidligt ind med hjælp til børn, som vi ved er i risiko for at udvikle psykisk sygdom, for der er et kæmpestort uudnyttet forebyggelsespotentiale i forhold til at forhindre eller mildne psykisk sygdom hos børn født af forældre med psykisk sygdom, lyder det fra Anne Thorup.

Følger børn gennem otte år

'The Danish High Risk and Resilience Study – VIA 7' er studiet blevet døbt. I daglig tale bruger forskerne blot den korte udgave 'VIA', der angiver, at forskerne ønsker at følge børnenes vej i livet, hvor tallet angiver deres alder.

I alt 522 børn indgår i studiet. De er alle blevet valgt fra de danske registre på baggrund af oplysninger om hvorvidt deres forældre er diagnosticeret med enten skizofreni eller bipolar lidelse. 202 af dem har en forælder diagnosticeret med skizofreni, 120 har en forælder diagnosticeret med bipolar lidelse, mens de resterende 200 hverken har en forælder med bipolar lidelse eller skizofreni. 



I VIA 7 og 11 starter forældre og barn med at blive interviewet sammen, men undersøges også hver for sig (modelfoto). 

Alle tre grupper af børn har gennemgået forskellige tests over tre dage, da de var syv år gamle – VIA 7 studiet – og igen da de var 11 – VIA 11 studiet. Den næste del af undersøgelsen skal gennemføres, når de bliver 15 år gamle – VIA 15.

- Vi tester dem på en lang række ting. Bl.a. har vi en lang række omfattende kognitive tests, spørgeskemaer om funktion og trivsel og grundige interviews om børnenes udvikling og symptomer på psykisk sygdom, fortæller Anne Thorup og fortsætter:

- Derudover er vi på hjemmebesøg i alle familierne for at vurdere graden af støtte og stimulation i hjemmene og i vores seneste undersøgelse (VIA 11, red.) blev børnenes hjerne også scannet i en MR-scanner.

Tydelige tegn i syv-årsalderen

Anne Thorup og forskerkollegaerne er netop blevet færdige med at indsamle data fra VIA 11-studiet. De kender ikke resultaterne endnu og er derfor spændte på, om resultaterne kommer til at ligne dem fra VIA 7.

 - Her var det tydeligt, at de børn, som er født af forældre med skizofreni eller bipolar lidelse, udviser vanskeligheder og tegn på psykisk sårbarhed tidligt i livet sammenlignet med kontrolgruppen – både i forhold til skolegang, psykisk helbred og familieforhold, fortæller Anne Thorup og tilføjer:

- Nogle af børnene har store vanskeligheder, som systemet ikke fanger og som derfor øger risikoen for at de bliver syge som unge. Familierne savner hjælp til forældrerollen, til at tale med børnene om sygdommen og føler sig ofte stigmatiserede. De er selv bekymrede om hvorvidt de overfører sygdommen til deres børn og ønsker ofte mere hjælp end de får.

Her er et eksempel på et spørgeskema til børnene i VIA 7-studiet


Selvom data fra VIA 11 studiet endnu ikke er blevet analyseret, er forberedelserne til VIA 15-studiet så småt i gang. Nu er børnene blevet til unge og skal igen spørges om psykiske helbred og trivsel, løse en række kognitive opgaver og svare på spørgeskemaer osv.

- Vi er også interesserede i, om de har såkaldt risikoadfærd, erfaringer med misbrug eller om de selvskader. Vi vil tillige undersøge deres søvn, deres forhold til venner og til forældrene og deres fysiske helbred. Derudover vil vi meget gerne gentage hjernescanningerne, så vi kan se, om børnenes hjerner udvikler sig forskelligt i de tre grupper, forklarer Anne Thorup og fortæller, at de tilpasser testene til børnenes alder og i øvrigt håber på at kunne følge gruppen helt op i voksenalderen.

Intervention undersøges

I 2017 fik Anne Thorup og forskerkollegaerne midler fra satspuljen til at udvikle en intervention til familier, hvor den ene forælder er ramt af svær psykisk sygdom. Interventionen er døbt 'VIA Family' og er en tværfaglig teambaseret intervention, som ikke bare handler om de psykiske problemstillinger, men også kigger på de sociale og økonomiske udfordringer der ofte følger med i disse familier.

- De har ofte svært ved at finde vej i det sociale og sundhedsfaglige system og ved ikke hvilken hjælp de kan få. De oplever, at regionens og kommunens indsatser ikke er koordinerede og de har mange spørgsmål, de ikke ved, hvor de kan få besvaret. F.eks. tænker de på om deres sygdom overføres til barnet, de er i tvivl om barnets adfærd er et tegn på begyndende sygdom og de ved ikke hvordan de skal få talt med børnene om den syge forældres psykiske vanskeligheder. Det kan det tværfaglige team i VIA Family blandt andet hjælpe dem med, fortæller Anne Thorup og giver et par eksempler på indsatsen:

- Det kan være alt fra at tage med forældren til møde i jobcentret til at tilbyde undervisning i, hvad psykisk sygdom er. Og børnene kommer i børnegrupper, hvor de taler med andre børn af psykisk syge forældre.

I alt 100 familier deltager i 'VIA Family'-studiet. De er blevet fulgt i 18 måneder og selvom de endelige resultater først forventes at komme i løbet af foråret 2021, så er de foreløbige erfaringer gode, understreger Anne Thorup.

- Familierne giver blandt andet udtryk for, at indsatsen fjerner en kæmpe belastning for dem. Det er med til at nedsætte stressniveauet og konfliktniveauet og samtidig øge åbenheden. Når vi styrker forældrenes forældrekompetencer og forbedrer kommunikationen i familien styrkes de beskyttende faktorer.

Det sidste skud på stammen i Anne Thorups forskning er SAFIR-projektet, som ledes af psykolog og postdoc Anne Ranning. Det har netop har fokus på dialogen og kommunikationen i familien. SAFIR er baseret på metoden Beardslee's Family Talk – en manualiseret familie-psykoedukation, som strækker sig over 6-8 gange, og som har til formål at støtte familien i at få talt om den psykiske sygdom hos forælderen og samtidig styrke familiens sammenhold, give familien et fælles sprog og nedbringe tabuer og konflikter. Metoden er afprøvet i flere lande over mange år og har dokumenteret en forebyggende effekt i forhold til udvikling af depression hos børn og unge, hvor den ene forælder har en depression.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor