Joachim Knop sidder midt i den pulserende Psykiatrisk Skadestue på Bispebjerg Bakke. Her tilser han hver dag mennesker, der foruden psykisk sygdom også har et alkoholmisbrug.​

De kommer med stærke abstinenser, delirium tremens og lungebetændelse, og her får de den indledende behandling for deres alkoholmisbrug. ​​​​

Det er mennesker som disse, Joachim Knop i et stort forskningsprojekt har fulgt. Gennem graviditet, fødsel, barndom, ungdom og voksenliv har Joachim Knop sammen med andre forskere indhentet informationer, der i dag betyder, at vi i højere grad vil kunne forebygge alkoholisme.

Vigtig viden om tiden før misbruget starter

- Vi har 25.000 enkeltdata på hver person. Vi har data fra svangerskab, fødsel, en uge gamle, et-årsalderen, klasselærere, skolepsykologer, sessionsoplysninger, og fra interviews da de var 17-18 år, 30 år og 40 år gamle, fortæller Joachim Knop. Det betyder, at vi kan gå tilbage og kigge på det enkelte menneskes historie. Vi ved, hvem der blev alkoholikere, hvem der ikke gjorde, og vi kender til deres livshistorie – deres intelligensniveau, deres traumer, eventuelle fødselskomplikationer, deres kundskaber i skolen, deres fysiske tilstand, deres livshistorier.

Informationerne, som er indhentet på de børn, der udviklede alkoholmisbrug, er løbende blevet sammenlignet med informationer på en kontrolgruppe af jævnaldrende børn af fædre uden alkoholmisbrug.

Ved 40-årsundersøgelsen havde ca. 35 % fra højrisikogruppen udviklet svært alkoholmisbrug.

- Det er et unikt forskningsprojekt, som giver os helt ny viden, og som betyder, at vi er kommet tættere på at forklare årsagerne til, at nogle mennesker udvikler alkoholmisbrug. Der er ikke tale om et enkelt "alkohol-gen", men et komplekst fletværk af faktorer i arv og miljø, som øger risikoen for alkoholisme, siger Joachim Knop.

ADHD og lav fødselsvægt er alarmsignaler

Forskningsprojektet afslører, at den stærkeste prædiktor, eller udløsende faktor, for at barnet viderefører faderens alkoholisme, er ADHD og adfærdsforstyrrelser i barndommen. Den næststærkeste prædiktor er lav fødselsvægt.

- Vi kan ikke sige, hvad der er skyld i hvad - om barnet arver alkoholisme, og derfor udvikler ADHD, eller om barnet arver ADHD og derfor udvikler alkoholisme. Diagnosen var ikke taget i brug i fædrenes genereation. Men vores viden betyder, at vi i meget større omfang kan forudsige, om barnet vil udvikle alkoholmisbrug 20-30 år efter ADHD-diagnosen er stillet, siger Joachim Knop.

Forskningsresultaterne betyder, at man med 75 % sikkerhed vil kunne afgøre, om et barn vil udvikle alkoholisme. Det åbner muligheden for at målrette forebyggelsesarbejdet mod det enkelte barn og den enkelte familie.

- Anti-druk-kampagner er i dag rettet mod hele samfundet, eller større grupper af mennesker med øget risiko for at få et alkoholmisbrug, som bryggeriarbejdere og ansatte i restaurationsbranchen. Kampagner, misbrugskonsulenter, osv. har tydeligvis ikke hjulpet, for antallet af alkoholikere er nogenlunde konstant, siger Joachim Knop. Nu vil fx psykiatere på ADHD-klinikker, skolepsykologer og praktiserende læger i højere grad kunne stille relevante spørgsmål omkring fødselsvægt, intelligenskvotient og faderens alkoholforbrug, og hjælpe familien med at få den rette støtte til barnet, så det ikke senere udvikler alkoholisme.

Joachim Knop forudser dog, at det kræver et holdningsskifte i samfundet, før vi er klar til at forebygge på individ-niveau:​​​

- Nogen vil sige, at det er at stemple barnet, hvis vi siger til lille Peter med ADHD og lav intelligens, at han nok får et misbrug senere. Men faktum er, at de her drenge tit ender i uføre, fordi vi ikke vil erkende, at de har brug for særlig hjælp. Så bliver de smidt ud af skolen, kommer i dårligt selskab, og får ikke den nødvendige støtte fra familie og samfund. Dét er i mine øjne langt værre end at 'stemple' drengen som potentiel alkoholiker - og hjælpe ham.

"Din alkoholisme er godartet"

Forskningsresultaterne gavner ikke blot forebyggelsesarbejdet.

Da deltagerne i forskningsprojektet blev interviewet i 40-årsalderen, var overraskende mange kommet ud af deres misbrug igen. Ofte fordi en kæreste eller arbejdsgiver havde stillet dem stolen for døren, og ofte uden egentlig misbrugsbehandling.Disse deltagere havde ved session næsten alle en højere intelligenskvotient end de øvrige deltagere.​​

Joachim Knop håber, at man med yderligere forskning i, hvorfor nogle alkoholikere selv afslutter misbruget, vil kunne inddele misbruget i kategorierne "ondartet" og "godartet", som man kender det fra kræftsygdomme og sukkersyge.​

- Det vil betyde, at vi som psykiatere fx fremover kan skræddersy behandlingen til den enkelte. Vi vil ud fra den præcise diagnose af misbruget kunne forudsige forløbet og i god tid sætte vedkommende i intensiv behandling med det samme, eller nøjes med at tilbyde et 'blødere' behandlingstilbud.

Psykisk sygdom og alkoholisme fører til tidlig død

En forholdsvis stor del af misbrugerne i gruppen af deltagere udviklede undervejs depression og psykoser. Men ved opfølgningsundersøgelserne i 30- og 40-årsalderen fandt forskerne kun ganske få deltagere med psykiatriske diagnoser.

- Der er stor overdødelighed blandt misbrugere - også blandt deltagerne i dette forskningsprojekt. Cirka tre gange så mange er døde inden 40-årsalderen, end det ville være tilfældet i baggrundsbefolkningen. Vi har undersøgt de afdøde deltagere i det nationale psykiatriske register, og de har ofte haft svære, psykiske lidelser, mens de levede. Er man kynisk, kan man sige, at mange af de meget psykisk syge misbrugere er døde. Derfor finder vi ikke så mange med psykisk sygdom blandt de levende – det er hårde fakta, siger Joachim Knop.​

For Joachim Knop bekræfter dette, at den indledende misbrugsbehandling er godt placeret i psykiatrien. Især hvis den følges af fortsat mere kvalificeret og målrettet behandling i den kommunale sektor. Og hvis sundhedsvæsen og socialvæsen arbejder bedre sammen om en koordineret indsats for det enkelte menneske.

Forbereder 50-års-undersøgelsen

Netop nu er Joachim Knop i gang med at søge midler til at fortsætte forskningen med opfølgende interviews med deltagerne, der nu har rundet de 50 år. Denne gang vil forskerne gerne også tage blodprøver på deltagerne, så deres DNA-profil kan blive kortlagt, og viden om geners og miljøs gensidige påvirkning og betydning for misbruget kan blive afdækket.​​

- Hvis vi kan kombinere vores mange informationer om miljøfaktorer med viden om genetiske faktorer, vil det være et tigerspring for alkoholisme-forskningen. Der er måske en alkoholisk gen-kombination, som vi kan undgå at aktivere, hvis vi sikrer, at børnene er i et godt miljø - det vil sige får en god skolegang og har ordentlige familieforhold. Det vil vi gerne vide mere om. Viden er afgørende - for alkoholisme er et kæmpe samfundsproblem, siger Joachim Knop.