Arbejdsglæden stråler i ældrepsykiatrien

​Der er grund til smil blandt personalet på det ældrepsykiatriske afsnit på Frederiksberg Hospital. For mens personalet i sundhedsvæsnet generelt er presset, så viser de nyeste målinger, at hele 86% af personalet på afsnittet i høj eller meget høj grad er tilfredse med deres arbejde.

Vent...

​- Det er meget flotte tal. Og ingen har svaret, at de er direkte utilfredse. Det er virkelig dejligt, at så mange i personalegruppen er glade for deres arbejde, fortæller afdelingssygeplejerske på afsnit 6402, Alice Mølgaard, og påpeger samtidig, at hele 93% er tilfredse med den faglige kvalitet af det arbejde de udfører.

En af de ansatte på afsnittet er sygeplejerske med specialfunktion Susanne Krag-Pedersen. Hun har arbejdet i ældrepsykiatrien siden 1993 og oplever, at hendes kolleger bliver hængende noget længere end gennemsnittet i sundhedsvæsnet.

-  Der er en meget tilpas personalegennemstrømning. Vi har et fast fundament, der bliver suppleret med en tilpas mængde friske kræfter. De fleste stopper, fordi de går på efterløn eller pension. De få, der ikke gør, er folk, der stopper hurtigt igen, fordi de ikke rigtigt falder for specialet, forklarer Susanne.


Alice Mølgaard (tv) og Susanne Krag-Pedersen er i gang med at organisere arbejdet på afsnit 6402.

En hverdag fuld af livshistorier

Både Alice og Susanne har arbejdet stort set hele deres karriere i ældrepsykiatrien. Noget af det, der gør, de bliver hængende, er patientgruppen, der byder på mange fascinerende livshistorier.

- Jeg har altid været glad for at tale med ældre. Jeg er fascineret af deres livserfaring og ydmyghed. Når man får skabt tillid, rummer de så mange gode historier og spændende liv fyldt med glæde og tragedier. At de så er psykiatriske patienter gør, at de nogle gange har haft nogle meget specielle og måske hårde liv, som vækker stor empati. Rent fagligt er der også rigeligt at se til, fordi patienterne har så mange både psykiatriske og somatiske udfordringer, vi skal hjælpe dem med, forklarer Alice Mølgaard.

Fælles for begge sygeplejersker er, at de sætter pris på de små øjeblikke i hverdagen med patienterne, der får smilet frem. Faktisk var det præcis sådan en oplevelse, der i sin tid fik Susanne Krag-Pedersen til at søge mod ældrepsykiatrien.

- Før jeg startede på sygeplejerskeuddannelsen, arbejdede jeg et år på et plejehjem i England, hvor der var en kvinde, der ofte viste følelser på en meget markant måde. En dag stod hun og skældte ud på alt og alle, mens hun holdt sit gangstativ i strakte arme over hovedet – ingen turde nærme sig hende. Uden at tænke gik jeg hen til hende, tog smilende og roligt fat om gangstativet og spurgte, om ikke det var en ide at sætte det og tale lidt med mig i stedet. Hun kvitterede med smil og faldt helt til ro. Fra den dag havde vi en helt unik relation, og jeg fik mange historier fra hendes tid som sygeplejerske under 1. verdenskrig. Vi talte også meget om vigtigheden af at vise respekt og de mange måder, det kan gøres på. Jeg skrev sammen med hende frem til hendes død. Den oplevelse fik mine øjne op for de historier, patientgruppen rummer, fortæller Susanne, mens Alice følger op:

- Man skal ikke grine af mennesker, men man kan godt grine af situationer. Vi har en patient med demens og adfærdsforstyrrelser, der har haft en ledende stilling i sin karriere. Derfor vil han også gerne bestemme her. Nogle gange stikker han hovedet ind på kontoret og beder os om at komme i sving.


Alice Mølgaard og Susanne Krag-Pedersen er to af de sygeplejersker, der er glade for at arbejde i ældrepsykiatrien.

I det daglige arbejde med patienterne, der i gennemsnit er indlagt 30 dage, oplever Alice og Susanne også, hvordan de konkret er med til at gøre en forskel.

- Vi oplever tit, at folk skælder ud og synes, at alting er forkert, når de bliver indlagt. Når de så kommer tilbage og skal indlægges, kan de genkende os og vil gerne være her," fortæller Susanne, hvilket får Alice til at tænke på en konkret episode.

- Vi havde en patient, der blev udskrevet i sommer efter seks måneders indlæggelse. Hun har ikke sygdomsindsigt og mener ikke, der er noget galt. Da vi senere skulle have hende ind igen, var jeg lidt nervøs for, hvordan hun ville reagere. Men hun gik pænt rundt og hilste på os alle sammen og ville gerne være her frivilligt. Hun var meget sød og omsorgsfuld, da hun kom tilbage. Det er virkelig dejligt, når man kan mærke, at man giver mennesker, der oplever stor utryghed noget tryghed.


Ved indgangen til afsnit 6402 står et gammelt busskilt fra dengang, afsnittet lå på Bispebjerg Hospital. Her finder patienterne af og til ro ved at sidde.​

Nysgerrighed, empati og ansvarlighed

Et arbejde i ældrepsykiatrien skiller sig ud fra mange andre områder af psykiatrien, fordi patienterne også ofte har kognitive udfordringer og fysiske problemer, der også skal håndteres i hverdagen. Spørger man Alice og Susanne, hvad man især skal være god til for at passe ind på afsnittet, er der især tre ting, de lægger vægt på.

- Man skal være nysgerrig og ikke drage konklusioner for hurtigt. Vi skal være nysgerrig på, hvad patienternes historie og behov er. Og så skal vi være gode til at tage ansvar. For vores patienter kan ikke altid selv sætte ord på deres behov, så der skal vi være dygtige til at afkode dem og støtte dem i de valg, de skal tage, forklare Alice og bliver suppleret af Susanne.

- Man skal kunne bruge alle sine sanser, når man observerer og vurderer. Og så er det vigtigt med meget empati – man skal have viljen til at hjælpe andre mennesker og se muligheder frem for begrænsninger.

Udover egenskaber som nysgerrighed, empati og ansvarlighed er der også en kultur på afsnittet, som har været med til at sikre de flotte resultater i medarbejdertilfredshedsundersøgelsen.

Vi har en medarbejdergruppe, hvor der er stor fokus på, at vi er omsorgsfulde og rummelige overfor hinanden. Ved målingen i foråret scorede vi højt på social kapital. Det er vigtigt, vi har det godt og sjovt sammen. Og så er vi gode til noget så simpelt som at møde ind med et smil og sige godmorgen. Vi går op i at holde en god tone overfor hinanden, og at man skal gå foran med et godt eksempel. Det er vigtigt, vi husker at spørge hinanden, om man har tid og overskud til de opgaver, vi hver især står med.
Og vi kan se, at trivslen på vores afsnit er steget ret markant de seneste fem år, forklarer Alice og Susanne.

Til trods for den gode arbejdskultur, kan personalet på afsnittet godt mærke, at der er mangel på arbejdskraft. Der er budget til flere medarbejdere, end der er ansat pt, men nyt personale er svært at skaffe. Det betyder, at Alice, Susanne og kollegerne ikke har så meget tid til de enkelte opgaver, som de kunne ønske sig.

- Men det er også en variabel. For hvornår har man tid nok? Min arbejdsglæde er intakt. For mig handler det langt hen ad vejen om at justere sit eget mindset til at fokusere på det, der faktisk er positivt. Det er jeg meget bevidst om at gøre. Hvis den dag kommer, hvor jeg ikke længere har samme arbejdsglæde og engagement, som jeg altid har haft, så skal jeg finde på noget andet at lave. For arbejdsglæde og engagement smitter lige så vel som det modsatte, slutter Susanne Krag-Pedersen.​



Fakta

  • Afsnit 6402 er et intensivt psykiatrisk døgnafsnit for patienter over 70 år
  • Afsnittet hører under Psykiatrisk Center København og ligger på Frederiksberg Hospital
  • Det er et intensivt døgnafsnit med 14 sengepladser
  • Den gennemsnitlige indlæggelsestid er ca. 30 dage
  • Du kan læse mere om afsnittet her


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor