Et nyt studie fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) viser, at børn af forældre med skizofreni eller bipolar lidelse oftere har et dårligere selvværd sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Samtidig peger resultaterne på, at mobning og manglende støtte i hjemmet tidligt i livet kan få langvarige konsekvenser for børns trivsel og mentale helbred.
“Tidligere forskning viser, at selvværd ser ud til at være en vigtig tidlig indikator for senere psykiske vanskeligheder. Det gør det til et oplagt fokusområde for forebyggende indsatser, og særligt når det kommer til børn, der i forvejen er i højrisiko for at udvikle psykisk sygdom," siger læge, lektor og postdoc ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Mette Falkenberg Krantz, der er førsteforfatter på studiet.
Studiet, der er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift European Child & Adolescent Psychiatry, har fulgt børn fra VIA-kohorten; en national kohorte, som følger børn af forældre diagnosticeret med skizofreni eller bipolar sygdom over tid.
Studiet inddrager data fra 202 børn med mindst en forælder med skizofreni, 120 børn med mindst en forælder med bipolar lidelse samt en kontrolgruppe med 200 børn. Resultaterne viste, at de børn, der havde forældre med psykisk sygdom, i højere grad rapporterede om dårligt selvværd – og særligt hvis de havde forældre med en skizofrenilidelse.
“Vi kan se, at især børn af forældre med skizofreni har et gennemgående lavere selvværd fra skolealderen og ind i teenageårene. Det gælder både deres psykiske trivsel og deres relationer til andre," siger Mette Falkenberg Krantz.
Miljøfaktorer spiller en central rolle
Forskerne har fulgt udviklingen i børnenes selvværd fra 7- til 14-årsalderen. Selvværdet blev vurderet ved hjælp af et spørgeskema, hvor børnene selv tog stilling til udsagn om blandt andet trivsel, relationer, kompetencer og selvopfattelse. Samtidig indsamlede forskerne oplysninger om børnenes hjemmemiljø, forældrenes funktionsniveau, oplevelser med mobning og forekomsten af psykisk sygdom gennem interviews og spørgeskemaer med både børn og forældre.
“Det særlige ved studiet er, at vi følger de samme børn over tid og kombinerer børnenes egne oplevelser med viden om deres opvækstvilkår. Det giver et mere nuanceret billede af, hvordan selvværd udvikler sig, og hvilke faktorer der har betydning," siger Mette Falkenberg Krantz.
Her fandt forskerne, at børn der oplever mobning i syvårsalderen, eller som vokser op i hjem med lav støtte og stimulering, har markant højere risiko for lavt selvværd som 14-årige - uanset om der er psykisk sygdom i familien eller ej. Dog var børnene i højrisikogrupperne også oftere udsat for mobning og fik generelt mindre støtte på hjemmefronten.
“Det understreger, at selvværd ikke kun handler om individuelle egenskaber, men i høj grad formes af barnets omgivelser. Mobning og manglende støtte i hjemmet sætter tydelige spor," forklarer Mette Falkenberg Krantz.
Lavt selvværd hænger sammen med senere psykisk sygdom
Studiet viser også, at lavt selvværd allerede i 7-årsalderen er forbundet med øget risiko for at udvikle psykisk sygdom i 11-årsalderen. Sammenhængen gælder både for børn i højrisikogrupperne og for børn i kontrolgruppen
Mette Falkenberg peger derfor på, at der er et betydeligt potentiale i at styrke børns trivsel tidligt - blandt andet gennem tværfaglige indsatser, der sætter ind der, hvor barnet har det svært.
“Resultaterne på, at børnene selv har en klar forståelse af, hvad der udfordrer deres trivsel, og hvad de har brug for støtte til hvad end det er problemer med mobning i skolen eller mangel på støtte i hjemmet. Forskellige parametre, som det er relevant at støtte hos disse børn for at reducere deres risiko for senere at udvikle psykisk sygdom. Det kræver en indsats, som ikke kun er hospitalsbaseret, men som også bygger på et tæt samarbejde med kommunerne," fastslår Mette Falkenberg Krantz.