Du står i et køkken og skal forberede en middag med flere retter. Dine gæster kommer snart.
Du skal huske på, hvilke ingredienser der skal bruges, time retterne og holde øje med, at maden ikke brænder på. Og imens tikker sms’er ind på mobilen.
Det kunne godt være begyndelsen på et spil - men faktisk er det et træningsprogram i VR.
I forskellige scenarier fra hverdagen kan bæreren af et VR-headset træne sin hukommelse og planlægningsevne.
- Ideen er, at patienterne træner brugbare kognitive strategier direkte i virkelighedslignende situationer. VR kan gøre det mere spilagtigt og legende at træne de kognitive funktioner. Man kan blive opslugt af at spille. I andre undersøgelser af kognitiv træning uden VR har man eksempelvis set, at det kan være svært for deltagere at motivere sig til at fortsætte kognitiv træning gennem længere tid. Vi undersøger, om VR gør det nemmere at motivere sig til at holde fast i træning af hukommelse og planlægning, og om træningen faktisk forbedrer evnen til at huske og planlægge i praksis i et virkeligt køkken, fortæller Andreas Elleby Jespersen, der er ph.d. studerende i Region Hovedstadens Psykiatri.
Vi besøger Andreas i lokalet, hvor han og kollegaerne modtager deltagere til en undersøgelse af, om kognitiv træning i VR kan forbedre evnen til eksempelvis at handle ind i supermarkedet, forberede en middag og huske navne.
VR-træningen giver deltagerne mulighed for at træne deres planlægningsevne, hukommelse og opmærksomhed.
- Køkkenscenariet er en del af vores undersøgelse af VR-understøttet kognitiv træning til mennesker, der har bipolar lidelse, tidligere depression eller en psykosespektrum lidelse, og som oplever hukommelses - og planlægningsbesvær i dagligdagen, forklarer han.
Her navigerer Andreas Elleby Jespersen i VR-køkkenet. Billedet til venstre er taget af Sara Galbiati, Magasinet P. VR er et trækplaster
Mange mennesker med psykiske lidelser kæmper i dagligdagen med kognitive vanskeligheder – blandt andet udfordringer med hukommelse og planlægning. Det er tidligere blevet påvist i flere undersøgelser. Læs eksempelvis
her og
her
Hos mennesker med tidligere depression, bipolar lidelse eller psykosespektrumforstyrrelser (skizofreni og skizotypi) varer disse kognitive vanskeligheder ofte også ved i symptomfrie perioder.
Sådan har det også været for Thomas, der deltager i forskningsprojektet, og som har trænet sine kognitive evner i forskellige VR-scenarier i et forløb af fire uger, to gange ugentligt og i to timer ad gangen.
- Jeg har tidligere haft en god hukommelse, så det har ikke altid været sådan, at jeg ikke huskede godt. Men jeg havde en lang depressiv periode, og jeg mener, det er det, der har udløst, at jeg ikke længere kan huske særligt godt, siger han.
For Thomas, som vi kalder ham, da han gerne vil være anonym, er det eksempelvis tit svært at huske navne på folk, han mødes med, og når han læser en bog, kan han ikke længere huske bogens handling fra gang til gang.
For ham har VR været et trækplaster og en af grundene til, at han valgte at deltage i undersøgelsen:
- Det har været rigtig godt at arbejde med VR. Det har givet mig gode strategier til at huske for eksempel en indkøbsliste. Det er også mere trygt at træne i VR end fx til et middagsselskab på en restaurant, synes jeg. Jeg tænker lidt på det, som da jeg tog kørekort og først øvede mig på et lukket område, inden jeg skulle ud i trafikken, hvor der er mere, der kan distrahere, så man let glemmer de strategier, man har lært, fortæller Thomas.
Er det svært at motivere sig til at blive ved med at træne?
- Nej, det er ikke kedeligt. For mig har VR været et trækplaster. Jeg ville også gerne have VR-programmet derhjemme, så jeg kunne fortsætte træningen efter forløbets afslutning, siger Thomas.
Virtual reality bygger bro mellem terapi og dagligdag
Forløbet er en individuel behandling tilrettelagt med sværhedsgrader af en terapeut, hvor deltageren træner i flere forskellige scenarier. I et køkken (madlavning), i et supermarked (hvor man skal huske varer og finde rundt), på et kontor (hvor man skal forberede et møde) og på en restaurant med kollegaer (hvor man skal huske navne og følge med i samtale).
Inden og efter de fire uger, som forløbet varer, møder deltagerne blandt andet en ergoterapeut. Ergoterapeuten undersøger deltagernes funktionsevne i et rigtigt køkken og ser på, om der er sket en forbedring i praksis, ligesom deltagerne også selv fortæller i et spørgeskema, om de oplever forbedring i dagligdagen.
- Vi betragter VR, som et redskab der understøtter terapien. I VR kan deltagerne træne de kognitive evner direkte sammen med en terapeut, inden de øver sig derhjemme, hvilket bygger bro mellem terapi og dagligdag. Vores forhåbning er, at deltagerne dermed i højere grad kan overføre træningen til deres egen hverdag. For det er netop i praksis, at vi gerne skal se forbedringen, siger Andreas Elleby Jespersen.
- En af fordelene ved VR er det store potentiale i forhold til at kunne skræddersy træningsscenarier, der passer til de udfordringer den enkelte oplever. Det er dog ikke sikkert, at VR er lige virksom for alle, og det er netop også noget af det, vi undersøger, forklarer Andreas Elleby Jespersen.
Opgaverne i CAVIR- projektet er udviklet af Andreas Elleby Jespersen og Kamilla Miskowiak med input fra mennesker med levet erfaring med psykiske lidelser og kognitive vanskeligheder. Opgaverne er udviklet i samarbejde med Wide Angle Media.
Forskningen om behandlingen ventes at kunne præsentere sine resultater i løbet af 2024.
Mere om forskningsprojektet
Foto: Sara Galbiati, Magasinet P.
CAVIR er et randomiseret, kontrolleret og dobbeltblindet interventionsstudie med 100 deltagere som løber frem til slut 2024. Forskningen er støttet af Trygfonden.
Hvem kan deltage?
- 18-55 år
- Diagnosticeret med psykose, skizotypi eller skizotypi (F2-spektret), bipolar lidelse eller depression og i rimelig stabil sygdomsfase
- Oplever hukommelses – eller planlægningsbesvær i dagligdagen.
Hvad indebærer forløbet?