De fleste danskere med angst eller depression bliver behandlet hos egen læge, og kvaliteten i denne behandling er afhængig af den enkelte læges viden og kompetencer. Forskere ved Region Hovedstadens Psykiatri har undersøgt, om patienterne får mindre angst og depression, når patienten får tilrettelagt en individuel behandling i samarbejde mellem lægen og et psykiatrisk team:
-Seks måneder efter patienterne indgik i undersøgelsen, har Collabri-Flex-patientgruppen færre angst- og depressionssymptomer, et bedre funktionsniveau, og de var også mere tilfredse med behandlingen sammenlignet med kontrolgruppen, siger Nadja Kehler Curth, ph.d. og forsker ved Region Hovedstadens Psykiatri.
- Vores forskning tyder på, at indsatsen giver en nem og hurtig adgang til behandling for mennesker med angst og depression, siger forskningsoverlæge Lene Eplov, Region Hovedstadens Psykiatri.
Den videnskabelige artikel med resultater på effekt seks måneder efter behandlingsstart er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift The British Journal of Psychiatry.
Et målrettet tilbud med omsorg
I Collabri-Flex bliver almen praksis tilknyttet et team. Teamet består af en psykiater og en sundhedsprofessionel (fx en sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut), som er uddannet i kognitiv adfærdsterapi og har erfaring fra psykiatrien. Denne kaldes for en ’care manager’.
Den praktiserende læge møder regelmæssigt care-manageren og koordinerer den individuelt tilrettelagte behandling. Det er praktiserende læge, der har behandlingsansvaret, og lægen vælger selv i hvilken grad, care-manageren skal inddrages i de enkelte patientforløb.
Claus Johannes Rendtorff er praktiserende læge og var glad for at deltage i forskningsprojektet som læge:
-Det er en målrettet indsats, og samarbejdet mellem de forskellige behandlere oplevede jeg som rigtig godt. Det er også min oplevelse, at patienterne er mere trygge, når de ved, at fagpersonerne, som de møder, indgår i et fælles team om behandlingen. Der er en omsorg i tilbuddet, hvor vi som system tager mere af ansvaret for, at behandlingen hele tiden kommer videre, siger han.
Et Collabri-Flex forløb varede i gennemsnit ca. 4 måneder med gennemsnitligt 8,7 behandlinger hos care-manager. Dette var eksempelvis psyko-edukation, kognitiv adfærdsterapi, opfølgning på behandling eller samtaler sammen med pårørende og patienter. Foto: Colourbox.
Færre henvendelser til ambulant psykiatri
Undersøgelsen viser, at flere end 70 % blev færdigbehandlet i Collabri-Flex indsatsen uden behov for yderligere behandling fx i psykiatrien.
Collabri-Flex-gruppen havde halvt så mange henvendelser til den ambulante psykiatri som kontrolgruppen.
-En reduktion i forbruget af ambulante psykiatriske kontakter er dels et tegn på at en tidlig indsats forhindrer forværring i sygdomsforløbet, dels et tegn på, at indsatsen kan reducere presset på psykiatrien, siger forskningsoverlæge Lene Eplov.
Projektet afventer resultater fra en sundhedsøkonomisk analyse, men sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, professor ved VIVE, der har være med i projektets styregruppe, vurderer:
-Vi kan se, at interventionen er effektiv, det er en god start. Og så er det jo interessant, at patienter, der blev behandlet gennem Collabri-Flex indsatsen, siden har færre henvendelser i den ambulante psykiatri end kontrolgruppen. Det vil sige, at indsatsen potentielt kan være forebyggende, siger han.
Hvad siger deltagerne?
I den nye undersøgelse har patienterne blandt andet svaret på, hvad de synes om kvaliteten af den behandling, de har fået, og om de ville anbefale behandlingen til en ven med samme problemer. Der er højere tilfredshed hos gruppen, der modtog behandling organiseret gennem Collabri-Flex-modellen sammenlignet med kontrolgruppen.I en evaluering af en tidligere udgave af Collabri-Flex havde forskere også foretaget interview med patienter. I det projekt satte deltagere ord på, hvad der var fokus i samtalerne med care-manager :’I forhold til den kognitive adfærdsterapi så skal du ændre grundlæggende tankemønstre. Det er altså meget rart at en gang imellem at have nogle til at holde et spejl op foran én og sige ’okay, er du gået tilbage til at gennempiske dig selv over alting, eller er du ligesom blevet bedre til at lade være.’ (Citat, patient, Region Hovedstaden)
’Netop det der med at stille andre muligheder op. ’Hvis du skulle prøve at tænke på denne her situation anderledes, kunne du så tænke det her? Eller kunne du tænke det her?’. Det var meget konkret og meget en ændring af tankemønstret. Det er meget det der med at bytte om og få en forståelse af, at man kan ændre sine tankemønstre. Det at få forslag til, hvad man kan gøre. Og netop at det var så lavpraktisk, gjorde det til noget, man kunne tilgå’. (Citat, patient, Region Hovedstaden).
Se hele rapporten for den undersøgelse hos VIVE her
Udviklet efter internationalt forbillede
Collabri-Flex modellen er udviklet efter internationalt forbillede. Blandt andet i USA er der vist god effekt af koordineret samarbejde mellem almen praksis og psykiatrien. Men da sundhedssystemer er forskellige, har forskerne opsat en model, der er tilpasset det danske sundhedssystem, så de kunne finde ud af, om det nye tilbud kan gøre en forskel for danske patienter med depression eller angst, der modtager behandling gennem almen praksis.
-Det er en indsats, der sikrer nem, hurtig og gratis adgang til behandling for mennesker med angst og depression. Indsatsen bygger på ideen om Collaborative Care, som indebærer et tæt samarbejde mellem behandlere på tværs af sektorer, siger Lene Eplov.
Hvis den sundhedsøkonomiske evaluering af Collabri-Flex viser, at modellen er bæredygtig, vil det næste skridt være at se på, hvordan og med hvilken finansiering, det er muligt at implementere modellen.
-Sundhedsministeriet bevilligede i 2022 midler til, at vi kan opdatere Collabri-Flex med den nyeste viden og udvikle en model for implementering, så det effektive tilbud kan blive udbredt, siger Rikke Vinding, der er projektleder på Collabri-Flex.
Dyk ned i resultaterne fra Collabri-Flex:
Et Collabri-Flex forløb varede i gennemsnit ca. 4 måneder (3,7 mdr. for depressionsgruppen og 3,9 mdr. for angstgruppen) med gennemsnitligt 8,7 kontakter til care-manager (dvs. kontakter med behandlingssigte, herunder eksempelvis psyko-edukation, kognitiv adfærdsterapi inkl. booster sessioner, pårørendesamtaler sammen med patienten eller opfølgning på behandlingen).
Kontakten var mest personlig, men fx opfølgning på behandling kunne også være via fx telefon.
De fleste (69% på tværs af angst- og depressionsgruppen) fik kognitiv adfærdsterapi alene som startbehandling.
23% fik medicinsk behandling og kognitiv adfærdsterapi som startbehandling.
I alt fik 22% deres behandling intensiveret undervejs, eksempelvis ved at blive henvist til behandlingspsykiatrien eller få medicin i tillæg til psyko-edukation eller kognitiv adfærdsterapi.
Mere end 70% blev færdigbehandlet i Collabri-Flex uden behov for yderligere behandling
I alt har 29 henvisende praktiserende læger og 691 personer med angst eller depression deltaget i undersøgelsen. Alle deltagere er blevet lodtrukket til at modtage behandling i Collabri Flex indsatsen eller i kontrolgruppe-indsatsen.
Collabri-Flex-patientgruppen havde færre ambulante psykiatriske kontakter. Når man ser på både angst og depressionsgrupperne er der i alt i Collabri-Flex gruppen 135 kontakter over 6 mdr., mens der var 373 kontakter til ambulant psykiatri i kontrolgruppen.
I begge grupper blev patienten udredt i Collabri-Flex-teamet. Det var kun i Collabri-Flex-gruppen, at der var en Care-manager tilknyttet.