Et nyt forskningsstudie, der netop er udgivet i tidsskriftet European Eating Disorders Review, kortlægger udviklingen af spiseforstyrrelser i Danmark i perioden 2000-2022.
Studiet er udarbejdet af forskere fra CEDaR – Center for Eating and Feeding Disorders Research på Psykiatrisk Center Ballerup og undersøger udviklingen i forekomsten af anoreksi (AN), bulimi (BN) og andre spiseforstyrrelser (OED) på baggrund af data fra Landspatientregisteret.
Resultaterne viser, at antallet af spiseforstyrrelser er mere end fordoblet blandt de yngre aldersgrupper, og særligt inden for anoreksi har stigningen været markant.
"Spiseforstyrrelser forsvinder ikke af sig selv, men de kan behandles. Det er et folkesundhedsproblem, og derfor er det vigtigt, at vi har tilstrækkelige tilbud og ressourcer til at sikre ordentlig udredning og behandling," fortæller professor og forskningsleder fra Psykiatrisk Center Ballerup, Nadia Micali, der sammen med postdoc Helena Davies har stået i spidsen for projektet.
Studiet viser også, at antallet af bulimidiagnoser er faldet siden 2017. Forskerne peger dog på, at dette delvist kan skyldes, at flere i stedet diagnosticeres med binge eating disorder (BED), som der er kommet et større fokus de seneste år.
Unge piger er hårdest ramt
Forekomsten af spiseforstyrrelser er størst blandt piger i pubertetsalderen. For piger mellem 10-14 år er antallet af spiseforstyrrelser steget fra 9,7 per 10.000 personår i 2000 til 25,5 per 10.000 personår i 2022. Derudover toppede incidensen for piger mellem 15-19 år i 2021 med over 34 per 10.000 personår.
Samme tendens ses hos det modsatte køn, om end tallene er en del lavere, hvilket forskerne påpeger kan skyldes en generel underdiagnosticering blandt mænd med spiseforstyrrelser. Her fandt forskerne en stigende forekomst af spiseforstyrrelser hos drenge under 20 år, og særligt blandt de 10-14-årige hvor incidensraten er næste tredoblet mellem 2000 og 2022 fra 1,06 til 2,92 per 10.000 personår.
Markant stigning under pandemien
Studiet er et af de første til at kortlægge forandringer i antallet af spiseforstyrrelser under pandemien, hvor data viser, at incidensen steg betydeligt for piger under 20 år.
I aldersgruppen 10-14 år steg incidensen af anoreksi med 35,5 % fra 2019 til 2021, mens "andre spiseforstyrrelser" steg med hele 57,1 % i samme periode. For drenge var incidensen mere stabil gennem pandemien.
"Vi ved, at stressende livsbegivenheder – f.eks. en national nedlukning – kan være med til at udløse en spiseforstyrrelse hos sårbare unge. Det kan kombineres med et øget fokus på sundhed og et stigende forbrug af sociale medier. En lignende stigning blev set i andre lande, og forskere er i gang med at undersøge forskellige hypoteser. På den måde kan pandemien også hjælpe os til bedre at forstå, hvilke årsager der kan ligge til grund for, at nogle mennesker udvikler en spiseforstyrrelse," siger Nadia Micali.
Spiseforstyrrelser ledsages af omfattende komorbiditet
Udover at se på udviklingen i antallet af spiseforstyrrelser ser studiet også på forekomsten af psykiske og somatiske komorbiditeter blandt personer med spiseforstyrrelser.
Her fandt forskerne, at alle spiseforstyrrelser er tæt forbundet med psykiske sygdomme - heriblandt OCD, som oftest ses i sammenhæng med anoreksi, samt misbrug af ikke-afhængighedsskabende stoffer såsom afføringsmidler, antidepressiva og smertestillende medicin.
Derudover fandt forskerne en øget forekomst af alvorlige somatiske følgesygdomme, såsom kredsløbssygdomme, protein- og energimangel samt et behov for mineraltilskud.
Ifølge Nadia Micali understreger stigningen i antallet af spiseforstyrrelser og de omfattende komorbiditeter behovet for bedre tidlig opsporing, øget kapacitet i sundhedsvæsenet samt mere viden om kønsspecifikke mønstre og diagnostik.
"Vi har brug for mere forskning for fuldt ud at forstå, hvorfor spiseforstyrrelser opstår, da det stadig ikke er helt klart. Vi ved dog, at tidlig opsporing og hurtig, evidensbaseret behandling er afgørende for sygdomsprognosen," siger hun.